Det var for alvor under corona-pandemien at mange fik mulighed for (eller kun havde muligheden) at arbejde hjemmefra. Siden da er det blevet en del af hverdagen for flere danske virksomheder med medarbejdere der ugentligt arbejder hjemmefra. Der findes også fordele ved at køre hjemmekontor. Vi har her på siden samlet nogle af disse fordele, så du bedre kan gøre dig overvejelser om det er noget for dig at arbejde hjemmefra.
Når du arbejder hjemmefra har du sandsynligvis større fleksibilitet. Hvis du er tilknyttet en virksomhed, har du måske faste arbejdstimer, møder eller andet der ligger på bestemte tidspunkter, men mange har også mulighed for selv at disponere deres arbejdstimer. Det betyder at du i højere grad kan strukturere din hverdag rundt omkring andet end arbejde – måske du har børn der skal hentes fra institution eller et fast træningshold. Det vil ligeledes være lettere at klare husholdningspligterne i løbet af dagen, såsom at klare indkøb uden for ”myldretiden”. Mange oplever en større frihed når de selv for mulighed for at planlægge deres timer. På den måde kan pauser indlægges efter behov og ikke vagtplan ligesom du enten kan sove længere eller stå tidligt op og dermed selv påvirke hvornår du får fri. Dette kommer selvfølgelig an på hvilket stilling du har og inden for hvilket erhverv du arbejder.
Hvis du har små børn, kan det at arbejde hjemmefra betyde mere pasningstid eller større fleksibilitet i forhold til afhentning. Generelt kan du med rette struktur og aftale med din arbejdsplads, få mere tid til at se familien. Så kan du være hjemme når børnene kommer hjem. Hvis dine børn ikke er så gamle, kan de også have stor glæde af at have en forælder hjemme når de kommer hjem fra skole. At arbejde hjemmefra kan også give mulighed for et større familienærvær.
Mange er også glade for at arbejde hjemmefra, fordi de netop for lov til at sidde i deres eget hjem og arbejde. Det er her mange kan føle sig helt afslappede og godt tilpas. Nogle arbejder bedst når de skal møde ind på for eksempel et kontor, mens andre trives godt i vante og hjemlige omgivelser. Du kan med fordel indrette et hjemmekontor eller en arbejdsstation samt udarbejde morgenrutiner der gør at du får det meste ud af din dag.
Der findes efterhånden en del jobs som er mulige at udføre hjemmefra. Hvis du er selvstændig eller gerne vil starte dit eget, styrer du selv din arbejdstid, og det betyder selvfølgelig mulighed for at arbejde hjemme. Men der findes også for eksempel en række kontorprægede jobs hvor man arbejder meget med computer og hvor mødet med andre mennesker primært foregår online eller over telefonen. Her vil det i mange tilfælde være muligt at sidde hjemme og klare arbejdsopgaverne, ligesom du som sælger eller medarbejder inden for kundesupport og -service, sandsynligvis vil kunne varetage mange af dine opgaver derhjemme. Også erhverv og stillinger inden for forsikring og fagforening, kursusafholder, underviser eller jobs som terapeut, massør eller frisør vil sandsynligvis have arbejde der kan klares hjemmefra. Der findes også en del internationale virksomheder som har stillinger der kan arbejde hjemmefra. Her kan møder typisk også afvikles online eller over et opkald.
Selvom der for mange at se vil være mange fordele ved at arbejde hjemmefra, kan der også være en del udfordringer. Det kan blandt andet være svært at indstille sig på at få arbejdet ligeså meget eller intensivt, fordi man typisk forbinder hjemmet med fritid. I den forbindelse kan det være en god ide at opsætte en form for hjemmekontor med en plads der har samme funktion som det at møde ind på arbejde. Det kan også være en stor hjælp at holde de samme rutiner, eksempelvis i forhold til påklædning, som når man tager ud på arbejde. Det er i hvert fald en måde der kan hjælpe med at føle sig oplagt til dagen på. Generelt kan det her også være lettere at få arbejdsro og helt stille omgivelser, hvis man sætter det op mod en virksomhed med åbne kontorer. En større arbejdsro vil for mange betyde mere effektivt arbejde, hvilket også er et meget anvendt argument til arbejdsgiveren såfremt du ønsker at arbejde hjemmefra noget eller det meste af tiden. Hvis du er en af dem der kan få for meget ro, så findes der også en række kontorfællesskaber, særligt i de større byer som København og Aarhus, hvor du kan købe dig til en arbejdsplads. Her får du mulighed for at møde en masse forskellige mennesker, samtidig med at have dit eget arbejdsspace. Det kræver at man kender sig selv godt for at vide hvordan man vil kunne arbejde bedst hjemmefra. For mange kræver det måske øvelse og afprøvning af forskellige siddesteder og rutiner.
Når du skal bede din arbejdsgiver lov til at arbejde hjemmefra, er det en god ide at have solide argumenter lige ved hånden. Arbejdsgiveren vil typisk gerne vide hvad han/hun kan få ud af at du sidder derhjemme og arbejder. I dette tilfælde er argumentet om mere arbejdsro og større effektivitet oplagt. Derudover kan det være relevant at tale om øget motivation ved den ekstra frihed det vil give.
Der findes en længere række erhverv og stillinger med arbejdsopgaver der vil kunne udføres hjemmefra. Det gælder blandt andet erhverv som ejendomsmægler, forsikringsjobs, tekstforfatter, job i en fagforening, kontorprægede jobs med kundekontakt per telefon, private virksomheder, fodterapeut, massør, online underviser/kursusafholder, freelance-jobs, frisører og negletekniker. Er der nogle af disse som passer på dig? EB Jobs har samlet et helt katalog af forskellige jobs med mulighed for at arbejde hjemmefra.
__________________________________