Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Freelancejobs

Er du interesseret i at vide mere om at arbejde som freelancer? Så læs med her!

 

Hvad er freelance?

Med et freelance job får du muligheden for at være din egen chef, strukturere din egen arbejdstid og udvælge dine arbejdsopgaver. Som freelancer arbejder du selvstændigt og er derfor ikke ansat nogle steder – men kan i stedet tilbyde dine ydelser til både privatpersoner og virksomheder. Dette giver en stor frihed i forhold til dine arbejdsområder og -opgaver, da du selv kan være herre over hvilke opgaver eller ydelser du ønsker at udføre. Der findes ganske vist stadig deadlines, budgetter og krav – men som freelancer er det stadig dig der i sidste ende takker ja til jobbet. Umiddelbart lyder det ret ens at være freelancer og selvstændig. Dog er det vigtigt at kende forskellen, da en selvstændig erhvervsdrivende indebærer en personlig økonomisk risiko, eventuelt moms-registrering samt eget CVR. Når du er freelancer, modtager du løn i form af et honorar, som du selv skal indberette til skat. Det betyder også at du som udgangspunkt ikke har lønmodtagerrettigheder som feriepenge, sygdom og ferie, ligesom du selv skal betale til din pension. Du kan med fordel læse mere om forskellen på at være freelancer og selvstændig på en række hjemmesider. 

 

Nyd friheden som digital nomade

De fleste kan med et job som freelancer arbejde hvor som helst og når som helst. Du kan med et freelance job for eksempel arbejde hjemmefra, fra et kontorfællesskab, på en cafe eller ude i verden. Med et job hvor du arbejde hjemmefra, får du også større mulighed for at strukturere din tid omkring huslige og generelle pligter. Små ting som at handle når andre er på arbejde, klare rengøringen i dagens arbejdspauser, hente børnene tidligt eller forberede middagsmaden løbende, er nogle af de muligheder freelance åbner op for. Hvis du foretrækker at arbejde ude blandt mennesker, kan du med fordel lede efter et kontorfællesskab, hvor andre kreative og innovative personligheder deler skrivebord side om side. Her er det desuden også muligt at netværke eller få større indsigt i andre former for arbejde. Pointen er, at man som freelancer ikke er tvunget til at møde op et bestemt sted og arbejde et antal timer. Du kan selv strukturere din arbejdstid. Det betyder også at du i princippet kan holde fri om formiddagen og arbejde om aftenen – hvis det er at foretrække. Du kan også lettere planlægge rundt om større sociale begivenheder eller vigtige arrangementer. Og ja – du kan i princippet også rejse verden rundt og arbejde som freelance skribent, freelance konsulent, fotograf, journalist, grafisk designer, filmklipper eller andet et sted i Sydeuropa.

 

Bliv freelancer

Du synes måske allerede godt om freelance-tanken? Men hvordan kommer du så i gang som freelancer….

Freelance kan for nogle virke uoverskueligt at komme i gang med. I første omgang er det vigtigt at du kan definere dine kompetencer og de ydelser du ønsker at sælge. Mangler du inspiration, kan du også med fordel undersøge markedet, så du også kan få en ide om pris og omfang af dine opgaver. Der findes en række online platforme for freelancere, hvorpå du let at oprette dig, søge inspiration hos andre og blive kastet direkte ud som freelancer. Store og anerkendte platforme gælder blandt andre Fiverr, Toptal, Jooble, Freelancer, Upwork, Flexjobs, SimplyHired og Guru. Der findes også sider til freelance jobs i Danmark, dette gælder blandt andet MarketingCapacity. Afgræns dine færdigheder til noget konkret og begynd at sætte ord på hvad netop du kan hjælpe med. Undersøg hvad andre med lignende færdigheder tager for deres ydelser inden du sætter en pris for dit arbejde. Her bør du også tage din erfaring in mente. På flere af platformene gælder det, at du på den ene eller anden måde kan optjene anciennitet eller credit. Dette kan for eksempel fungere gennem anmeldelser eller ratings fra dine købere. Jo flere gode anmeldelser, jo bedre stillet vil dine ydelser og din profil sandsynligvis være stillet (gennem en algoritme) i forhold til søgninger og visninger. Det betaler sig derfor at udføre sit arbejde grundigt, være klar og professionel i sin kommunikation samt ikke at takke ja til opgaver der ligger uden for ens kompetencefelt. 

Du kan med freelance-arbejde både bestræbe dig på at arbejde fuldtid, men også sagtens arbejde deltid ved siden af et andet arbejde, studiet eller lignende. Freelance-arbejdet er også en god måde at forbedre sine kompetencer på, ligesom det giver mulighed for at skrive mere på CV’et eller få en portfolio. 

 

Et job som freelancer giver altså kort sagt:

  • Større frihed 
  • Mere fleksibilitet 
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Ny erfaring 
  • Kontakter