Vejle er en af Danmarks største byer på indbyggertallet. Det betyder blandt andet at der er et rigt shoppingliv med mange butikker på strøget samt i centrene Bryggen og Mary’s. Her er det blandt andet muligt at søge stilling som butiksassistent eller elev.
Vejle er et fantastisk sted for udendørsmotionister. Der findes flere meget attraktive vandre- og cykelruter, blandt andet ved Vejle Ådal. Her findes også en helt flad og næsten bilfri rute. Derudover findes også Nørreskoven der åbner op for rolige omgivelser og møde med dyr. I Nørreskoven er det også muligt at prøve trætopklatring som fed familieaktivitet. Du kan også leje robåde og kanoer eller sætte dig op på din mountainbike og race igennem skoven i det kuperede terræn.
Vejle byder også på smuk og kendt arkitektur som for eksempel Vejles vartegn Bølgen med udsigt over Vejle Fjord eller Fjordenhus på havnefronten.
Vejle var tidligere førende inden for tekstilindustrien, men i dag er det i højere grad IT-virksomheder der fylder i erhvervslivet. Søger du et job i Vejle inden for IT, er det værd at undersøge centrale steder som Jansson Kommunikation A/S, Trekantens It, Versio ApS eller Vitago. Her søges blandt andet både IT-konsulenter, softwareudviklere, og kompetencer inden for computersupport. Et job i Vejle inden for økonomi og revision kan blandt andet findes hos virksomhederne ECIT Account, Conxion og EY.
Hvis du er interesseret i at arbejde inden for miljø, tilbyder Region Syddanmark forskellige stillinger eftersom de aktivt arbejder med den grønne omstilling i regionen og i virksomheden.
Inden for social- og sundhedssektoren findes blandt andet jobs hos OK-Fonden, Kræftens Bekæmpelse og i regionen og kommunen. Her ledes både efter sygeplejersker, socialpædagoger, ergoterapeuter, overlæger, social- og sundhedsassistenter med flere.
Vejle er desuden en by der ligger tæt på mange andre attraktioner, som Legoland og Lalandia, ligesom det kun er en kort køretur fra for eksempel historiske Jelling og naturskønne Horsens.