Lolland-Falster er et sted i Danmark der generelt mangler arbejdskraft. Derudover er der færre søgende til de enkelte stillinger end i Hovedstadsområdet. Ydermere får du med et job på Lolland-Falster også en masse dejlig, rolig natur og fantastisk stemning. Besøg blandt andet Naturpark Nakskov Fjord eller Naturpark Maribosøerne for unikke danske naturoplevelser for hele familien. De lange kystlinjer giver også god anledning til lange gå- eller cykelture, ligesom besøg ved historiske bygninger eller kunstværker giver et ekstra præg på hverdagen.
Hvis du leder efter job på Lolland-Falster er der mange byer at vælge imellem, blandt andet nogle af de største; Nykøbing Falster, Nakskov og Maribo. I Nykøbing Falster har flere store danske virksomheder hovedsæde eller en afdeling; det gælder blandt andet Deloitte, Pricerunner og homes, Codan Medical og Lalandia. I byen findes desuden flere erhverv inden for industri, værksted og auto. Søger du job på Lolland, er den største by, Nakskov et bud med sit især store arbejdsfelt inden for administration og service. Maribo er en gammel købstad der ofte kendes efter sin storslåede domkirke. Der er generelt mindre industri i Maribo, så hvis du for eksempel i højere grad leder efter et job i detailhandel eller inden for kulturområdet, er byen en god mulighed. Her finder du blandt andet bymuseet Stiftsmuseet Maribo og Storstrøms Kunstmuseum.
Generelt er der mange erhvervsmæssige muligheder på Lolland-Falster og omegn. Foruden de allerede nævnte områder, er der især også efterspørgsel inden for byggebranchen. Der findes også en række jobs inden for det offentlige inden for blandt andet sundhed og undervisning. På Lolland-Falster findes desuden en rette prisbelønnede bryggerier og anerkendte gastronomiske spisesteder, så vel som hyggeligt cafeer og restauranter op og ned ad gågader og på de forskellige torve. Så hvis du er interesseret i denne branche, er der nok at vælge mellem.