Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Radiograf/røntgensygeplejerske til Røntgen og Skanning, Brystklinikken, Regionshospitalet Viborg.

  • Region Midtjylland
  • Heibergs Alle 4,8800Viborg,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Røntgen og Skanning, Brystklinikken, Regionshospitalet Viborg søger radiograf/ røntgensygeplejerske med engagement, fleksibilitet og faglig stolthed til fast stilling med ansættelse pr. 1. marts 2023 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Om dig Du har autorisation som radiograf eller røntgensygeplejerske. Du har lyst til at arbejde med klinisk mammografi i et tæt samarbejde med radiologen. Erfaring med mammaradiologi vil være en fordel, men ikke et krav. Du har lyst til at arbejde selvstændigt med høje krav til billedkvalitet i tæt samarbejde med radiologen. Du har lyst til at arbejde i screeningsenhederne, hvor der arbejdes med brystscreeningsprogrammet. Du trives i et fleksibelt miljø med en uformel omgangstone og er god til at tilpasse dig små og store forandringer. Du er god til at samarbejde respektfuldt i et tværfagligt miljø Du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø, der giver arbejdsglæde og overskud. Du har lyst til at arbejde et sted, hvor udvikling og kvalitet er i højsæde. Du har lyst til at engagere dig i uddannelsen af radiografstuderende. Du kan bevare overblikket i travle situationer. Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse på radiograf her Vi tilbyder En vagtfri stilling med arbejdstid fra kl. 07.30-15.00. Enkelte vagter til kl. 18.00. En udfordrende og spændende hverdag, hvor kvalitet og patienter er i centrum. Et arbejdsfællesskab, der er præget af teamwork og samarbejde med dygtige kolleger. Faglig sparring med erfarne kolleger og specialeansvarlige. Mulighed for faglig og personlig udvikling. Et godt og veltilrettelagt oplæringsprogram. Oplæringen er individuel, hvor der tages højde for dine kompetencer. Vi har ansat to specialeansvarlige radiografer. Vi lægger vægt på åbenhed og trivsel for medarbejderne, hvorfor et psykisk og fysisk arbejdsmiljø prioriteres højt. En afdeling i rivende udvikling. Arbejdsopgaver Deltage i afvikling af undersøgelser. Deltage i samarbejde omkring det optimale forløb for de patienter, der kommer i afdelingen. Deltage i udviklingen og optimering af Brystklinikken. Efter endt oplæring vil der være rotation til screeningsenheden. Om afdelingen Afdelingens mission:       Vi leverer sammenhængende radiologiske undersøgelser og behandlinger af høj faglig kvalitet i en professionel organisation. Afdelingens vision:          Vi vil være det foretrukne valg for såvel patienter som medarbejdere. Vi har mange tiltag i gang for at leve op til afdelingens mission og vision, blandt andet er afdelingen fuldt digitaliseret og arbejder papirløst med fuld integration imellem systemerne inkl. digitalt diktat med talegenkendelse. Vi arbejder med forløbsoptimering og vil gerne have mere fokus på forskning. Det vil derfor være muligt at deltage i små forsknings- og forbedringsprojekter. Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger. Et sted, hvor der er mulighed for udvikling, og hvor alle medarbejdere tager del i at skabe en spændende hverdag ved egen og fælles kraft. Afdelingen har stor fokus på bæredygtighed og arbejder med mange konkrete indsatser. Hos os er der mulighed for specialisering, oplæring og kompetenceudvikling. Mammaradiologien og mammakirurgien for den vestlige og nordøstlige del af regionen er beliggende i Viborg. Brystklinikken i Viborg har et optageområde, der strækker sig fra Ringkøbing i Vest til Grenå i øst. Vi har et godt og nært samarbejde med mammakirurgi, -patologi og onkologi. Vi oplever at Brystklinikken vokser og har behov for mere plads, derfor arbejde vi i øjeblikket på at udbygge Brystklinikken til mere end dobbelt størrelse. I den forbindelse bliver samarbejdet mellem Brystklinikken Røntgen og Skanning og Brystklinikken Kirurgi tætte. Vi kommer også tættere på hinanden fysisk. Under Brystklinikken er der tre screeningsenheder - Viborg, Randers og Holstebro. Screeningsenhederne udfører dagligt hver 75 screeninger. Kvinderne kommer hovedsageligt til screeningsenhederne i forbindelse med brystkræftscreeningsprogrammet. Om Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Skive, Regionshospitalet Silkeborg samt Regionshospitalet Hammel Neurocenter og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland fraset universitetshospitalerne. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk . Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Midt. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Billeddiagnostisk Afdeling. Yderligere information Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Heidi Møller Håkansson på tlf.nr. 24643498. Din ansøgning Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest mandag den 9. januar 2023. Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 18. januar 2023. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.