Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske til den vigtige, kombinerede opgave som sygeplejerske med teamkoordinatorfunktion på plejehjemmet Kastanjehusene, C-huset

  • Københavns Kommune Kastanjehusene C
  • Alléen 2,2200København N,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at gøre Kastanjehusene til et levehjem med en høj grad af faglighed til gavn for vores beboere, så er det dig, vi søger. Sygeplejerske søges til den vigtige, kombinerede opgave som sygeplejerske med teamkoordinatorfunktion på plejehjemmet Kastanjehusene, C-huset. Sådan kan du gøre en forskel Kastanjehusene har en ambition om at være et levehjem, hvor man som beboer kan føle sig hjemme og have en oplevelse af at blive mødt i sine ønsker og behov, og hvor pleje og omsorg altid er kendetegnet ved høj kvalitet. For at kunne udleve ovenstående værdier har vi brug for din hjælp til af få dem til at leve i det daglige arbejde blandt personalet. Din opgave er at være sygeplejerskén på en afdeling med 29 somatiske plejehjemsbeboere, og du skal være med til at kvalitetssikre alle opgaver, der omhandler den komplekse sygepleje, behandling og omsorg i hele beboerens forløb på plejehjemmet, fra indflytning til en værdig afslutning. Som sygeplejerske med teamkoordinatorfunktion vil du blive en del af en personalegruppe, som består af andre sygeplejersker med og uden teamkoordinatorfunktion, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, rengøringsmedarbejdere, serviceteam, aktivitetsmedarbejdere og administrative medarbejdere. Du vil få mulighed for at opnå indflydelse i forskellige arbejdsgrupper som forbedringsudvalget og sundhedsfagligt forum. Du vil indgå i et meget tæt samarbejde med din afdelingsleder. Hvem er du? Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske, og som har erfaring med eller interesse for opgaven som teamkoordinator og/eller som sygeplejerske i primærsektoren. Du er et opsøgende og engageret menneske, og som sygeplejerske er du drevet af at sikre et højt sygeplejefagligt niveau omkring beboerne. Du er rollemodel for dine kollegaer, og en af dine vigtige opgaver er at støtte og vejlede dem i dagligdagen. Som person er du hele tiden nysgerrig på, om opgaverne kan løses på en mere optimal måde, og i det hele taget er du kendetegnet ved at være nytænkende. Vi ser gerne, at du har kendskab til vores elektroniske dokumentationsprogram Cura. Hvis ikke, så er du hurtig til at tilegne dig viden om nye systemer. Desuden er det en fordel, hvis du er uddannet klinisk vejleder eller har interesse for at tage uddannelsen. Hvem er vi? Kastanjehusene er et dejligt plejehjem bestående af tre afdelinger fordelt i hvert sit hus. Kastanjehusene har plads til 91 beboere, og et af husene har den særlige opgave at tilbyde pladser til borgere med hørehandicap. Vi er centralt placeret i det grønne åndehul, De Gamles By, så vi er nemme at komme til, især med offentlig transport eller på cykel. Stillingen er på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 6. uge i dagvagt, dog uden aften-/nattevagt. Den er til besættelse pr. 1. marts 2023 eller efter aftale. Du bliver ansat efter overenskomstmæssige forhold, og der kan forhandles løn efter kvalifikationer. Yderligere information Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Rossil på 2710 2137 – vi kan også aftale, at du kommer på besøg til en rundvisning en dag, inden du beslutter dig for, om du vil søge. Søg via linket senest torsdag den 19. januar 2023 Vi udvælger kandidater umiddelbart efter deadline og forventer at holde samtaler i uge 4. Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk .