Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Introduktionsreservelæge, Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

  • Region Syddanmark
  • Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240,5000Odense C,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at stille diagnoser ved hjælp af digital mikroskopi, vævsmarkører og molekylærbiologiske analyser? Knække diagnostiske nødder i tæt samarbejde med specialiserede kolleger og dermed understøtte, at patienter kan tilbydes specifik og individualiseret behandling? Nu har du chancen! Pr. 01-04-2023 (eller efter aftale) er en introduktionsreservelægestilling ledig til besættelse (stillingsnr. 4202-22-65-i-03) Kort om os: I Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, modtager vi biopsier og operationspræparater, som vi skærer ud og beskriver i overensstemmelse med nationale og internationale guidelines. Vi udfører også obduktioner mhp. afklaring af lægefaglige problematikker. Arbejdsdagen foregår især: i vores store, veludstyrede laboratorium i samarbejde med dygtige bioanalytikere i "fryserummet", hvor vi modtager præparater til straks-vurdering inkl. fremstilling af peroperative frysesnit på faste kontorpladser med egen digital arbejdsstation, hvor mikroskopien foretages og beskrivelserne udfærdiges Det diagnostiske arbejde, både mikroskopien og det makroskopiske arbejde i laboratoriet, foregår med tæt personlig supervision af speciallæger. Vi tilbyder et detaljeret uddannelsesprogram, som sikrer indførelse i flere organsystemers patologi. Ansættelsen åbner rig mulighed for deltagelse i forskningsprojekter. Arbejdet foregår altid i dagtiden. Afdelingens uddannelseslæger har ikke vagtfunktion. Stillingen er 1-årig og kan, såfremt læringsmålene opfyldes, kvalificere dig til at søge hoveduddannelse i specialet Patologisk Anatomi og Cytologi. Generelt: Afdeling for Klinisk Patologi varetager den patologiske diagnostik for Odense Universitetshospital (inkl. Svendborg Sygehus) samt almen praksis og mange typer af speciallægepraksis på Fyn. Afdelingen har omkring 160 ansatte, herunder læger, molekylærbiologer, bioanalytikere, lægesekretærer og kapelassistenter. Afdelingen har uddannelsesforpligtelse for bioanalytikerstuderende, lægesekretærelever og medicinstuderende, og vi er begejstrede for at uddanne og har meget at tilbyde, også på tværs af faggrænser. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem regionernes Lønnings- og takstnævn og Foreningen af Yngre Læger. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Tina Di Caterino, tlf. 6541 4866, mail: tina.di.caterino@rsyd.dk , eller cheflæge Tina Green, tlf. 6541 4891, mail: tina.green@rsyd.dk Ansøgningsfristen er den 09-01-2023 Samtaler tilstræbes afholdt i uge 3/4 Ansøgnigen skal sendes elektronisk via jobannoncen