Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

2 økonomikonsulenter/ controllere til Velfærdsstaben i Vejle Kommune

  • Vejle Kommune
  • 7100Vejle,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du flair for tal? Er du kvalitetsbevidst? Har du en stærk økonomifaglig profil med stor interesse for kommunal økonomistyring? Befinder du dig som en fisk i vandet i krydsfeltet mellem at varetage kontrol- og konsulentfunktionen? Og kan du formidle økonomiske sammenhænge på en let og forståelig måde? Hvis ja, så er du måske en af vores nye økonomikonsulenter! I Vejle Kommune har vi en ambition om at have en national førerposition i velfærdsudvikling. En ambition der udspringer af visionen ”Vejle med Vilje”. Det betyder, at vi i Velfærdsforvaltningen, arbejder målrettet på at have en høj kvalitet i vores tilbud og opgaveløsning, og at vi med åbent sind går efter at opkvalificere og finde nye løsninger på vejen frem mod fremtidens velfærd. Det forudsætter, at vi har styr på vores økonomiske udgangspunkt, så beslutninger træffes ud fra et sikkert økonomisk grundlag. Derfor søger vi to økonomikonsulenter/controllere til Velfærdsstaben til at understøtte forvaltningens målrettede arbejde med en god økonomistyring. Om jobbet Dine vigtigste opgaver vil være at varetage opgaver i relation til budget og regnskab på tværs af forvaltningens områder. Det kan konkret være opgaver som omfatter: løbende opfølgning til budgetkontroller mellemkommunale, betalinger og opkrævninger takstberegning plejehjem vedligehold af kontoplan kvalitetssikring af resultat og prognosticering af udgifter bogføringer puljestyring særlig dyre enkeltsager. Derudover vil du skulle bistå organisationen med løbende vejledning og rådgivning i forbindelse med økonomispørgsmål og optimering af økonomistyringen, herunder automatisering. Stillingerne er i udgangspunktet 37 timer ugentlig og ønskes besat pr. 1 marts 2023. Din bagage Du har en relevant økonomisk uddannelse og har måske erfaring med kommunal økonomistyring, gerne fra seniorområdet eller det specialiserede voksenområde. Kan du samtidig svare JA til nedenstående, så er det måske dig vi søger! du kender det kommunale budget- og regnskabssystem du har kendskab til økonomisystemer - gerne ØS indsigt du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaven du kan agere i krydsfeltet mellem kontrol, drift og udvikling af økonomistyring du er nysgerrig og vedholdende i din søgen efter sammenhæng og forklaring du har indsigt i og interesse for de dynamikker, der er i en politisk kompleks organisation du er god til at præsentere, kommunikere og formidle økonomiske forhold, så de bliver let forståelige for modtageren Personlige egenskaber Du er god til at skabe relationer og virker tillidsskabende i samarbejdet. Du har en anerkendende, men også vedholdende tilgang i forhold til dine samarbejdspartnere, og med en naturlig autoritet tager du afsæt i fagområdernes behov, uden at give afkald på din økonomiske faglighed. Derudover er du helt naturlig kvalitetsbevidst med fokus på detaljen – og gerne med en god portion humor. Du bliver en del af os Du bliver en del af Velfærdsstaben, der er en stabsfunktion i Velfærdsforvaltningen, og som understøtter organisationen med bl.a. økonomi, IT, jura, HR, tilsyn, sekretærbistand, velfærdsteknologi, proces- og projektledelse, analyser etc. Staben servicerer de to politiske udvalg Seniorudvalget og Voksenudvalget, chefgruppen og driften. Derudover er Staben opsøgende og på forkant med, hvad der kan understøtte og udvikle Velfærdsforvaltningen. Du får ca. 60 kollegaer heraf 11 kollegaer i økonomigruppen. Staben er en afdeling, hvor der er stort fokus på et godt samarbejde i en uhøjtidelig tone. Hos os er det naturligt at sparre på tværs for at sikre den bedste opgaveløsning for de borgere, som vi skal betjene. Vores hverdag er præget af en anerkendende kultur, en uformel omgangstone, godt humør og stort engagement. Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn. Flere oplysninger Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Stabs- og Økonomichef Trine Kragelund Jensen tlf. 23 29 40 64 Ansøgningsfrist Fredag den 20. januar 2023 Samtaler forventes afholdt torsdag den 26. januar 2023 Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.