Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Assisterende afdelingsleder søges til Fenrishus i Aarhus

  • Region Midtjylland
  • Fenrisvej 37,8000Århus C,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Fenrishus , som er en afdeling under Specialområde Børn og Unge (SBU), søger nu en assisterende afdelingsleder som vil være med til at gøre afdelingen til Danmarks førende specialtilbud inden for målgruppen. SBU er karakteriseret ved en høj faglig kvalitet målrettet børn og unge med komplekse handicap og særlige behov. Fenrishus har de senere år oplevet en markant vækst, hvorfor vi har valgt at opnormere ledelsen. Stillingen er derfor nyoprettet og du vil i samarbejde med afdelingslederen have gode muligheder for selv at være med til at forme stillingen. På Fenrishus bor børn og unge i alderen 0-25 år med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske handicaps. Alle børnene og de unge er kørestolsbrugere. Der arbejder både pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø for at understøtte at gøre hver eneste dag til en rigtig god dag, for alle de fantastiske børn og unge som bor på Fenrishus, som kommer i aflastning eller i dagtilbud. På Fenrishus leves livet – og det gode børne- og ungeliv prioriteres. Vores indsats sker i et tæt samarbejde med anbringende kommune og ikke mindst med børnenes forældre/værger. Du vil sammen med afdelingslederen og den sundhedsfaglige teamleder blive en del af ledelsen på Fenrishus. Ligeledes vil du indgå i ledelsesteamet på tværs af Specialområde Børn og Unges syv afdelinger, hvor vi har fokus på ledelsesudvikling og ikke mindst ledernes arbejdsmiljø. Din profil Vi forventer, at: du har en relevant faglig uddannelse suppleret med en lederuddannelse eller i gang med dette du har erfaring fra døgnområdet og gerne erfaring med målgruppen du prioriterer at udvikle dine medarbejdere fagligt du motiveres af både drift- og udviklingsopgaver du formår at lede en afdeling med afsæt i Socialtilsynets kvalitetsmodel, Lov om Voksenansvar og målepunkter for Styrelsen for Patientsikkerhed du er handlekraftig med en struktureret tilgang du har en klar og tydelig ledelsesstil med afsæt i en anerkendende tilgang du har kørekort og adgang til bil, da der forekommer møder mv. på forskellige adresser Om stillingen Som assisterende afdelingsleder vil du, i samarbejde med afdelingslederen, være ansvarlig for den daglige ledelse, herunder drift og udvikling af Fenrishus med både faglig og administrativ understøttelse fra den fælles administration i SBU.  Den centrale opgave er at sikre barnets/den unges trivsel og udvikling, og at rammerne for dette er på plads, bl.a. fagligheden hos medarbejderne. Yderligere oplysninger Der er tale om en fast stilling uden højeste tjenestetid og med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Danske Regioner. Vi forventer, at du løbende møder ind på forskellige tidspunkter, så du har kontakt til alle medarbejdergrupper. Din arbejdstid vil dog primært ligge i dagtimerne på hverdage. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2023 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er onsdag den 1. februar 2023. 1. samtale afholdes mandag den 6. februar 2023. Der vil evt. være en 2. samtale tirsdag den 21. februar 2023. Yderligere information om stillingen kan indhentes hos afdelingsleder Ulla Monrad Jensen telefon 23 43 85 25. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.