Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sosu-uddannet medarbejder til åben aktivitet på Seniorcenter Gulkrog

  • Vejle Kommune
  • 7100Vejle,Danmark
  • 04/01/2023
Deltid

Jobbeskrivelse

Da vores kære kollega gennem mange går på pension, søger vi en ny ildsjæl til vores åbne aktivitet. Om jobbet Vi modtager dagligt selvhjulpne borgere fra eget hjem, som kommer for samvær og for at sysle håndarbejde eller for at deltage i de arrangementer, vi laver på centret. Dette i tæt dagligt samarbejde med visiteret dagcenter. Ved større arrangementer og ture ud af huset deltager også plejecentrets beboere. Det vil være en del af dit arbejde at planlægge og afvikle aktiviteter, gerne med fysisk udfoldelse for ældre. Vi samarbejder på tværs ved at hjælpe hinanden, hvor der er behov. Vi har fokus på sundhedsfremme og rehabilitering i samarbejde med borgerne. Det har vi for at sikre det gode ældreliv, hvor borgeren er omdrejningspunktet. Ikke to dage er ens, så det skal du befinde dig godt med. Vi laver aktiviteter med faglighed og fleksibilitet for borgernes bedste. Glade medarbejdere og borgere, der oplever livskvalitet, er målet. Det drejer sig om en fast stilling på 25-30 timer pr. uge. Kan du se dig selv som en del af Seniorcenter Gulkrogs åbne aktivitet, så vil vi glæde os til at modtage lige netop din ansøgning. Tiltrædelse 1. marts 2023. Vi tilbyder dig Grundig oplæring. En stilling med en stor grad af indflydelse, ansvar og selvstændighed. Et job hvor du dagligt gør en forskel. En arbejdsplads og et fællesskab, hvor fysisk og psykisk arbejdsmiljø er i fokus. Engagerede, gode kollegaer. Da du skal kunne komme i hele huset og samarbejde på tværs, forventer vi at: Du er kreativ og øvet i forhold til håndarbejde. Du har erfaring med og/eller mod på stolegymnastik, dans eller lign aktivitet med vores brugere. Du kan afløse i svømmehallen, når der er vandgymnastik eller opsyn med selvtrænere. Man er ikke med i vandet, men skal kunne træde til ved behov for hjælp. Du har en nysgerrig og anerkendende tilgang til både kollegaer og borgere. Du er god til at skabe relationer og rumme forskelle. Du formår at bruge dette i de samarbejdsrelationer, du indgår i. Du medvirker aktivt til at fremme et godt arbejdsmiljø. Du kan se muligheder og være med til udvikle nye tiltag. Du har erfaring fra lignende stilling. Du har en sundhedsfaglig uddannelse. Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Om os Seniorcenter Gulkrog består af et plejecenter med 32 beboere fordelt  på to etager. Derudover har vi et åbent aktivitetscenter, hvor selvhjulpne borgere fra eget hjem kan komme og være med i dagens sysler eller melde sig på et hold. Vi har også en svømmehal, hvor man kan komme og træne i varmtvandsbassin hertil en træningssal. I vores visiterede dagcenter tager vi imod borgere fra eget hjem, som ikke kan klare sig selv, men har behov for samvær og input i hverdagen. Gulkrog har desuden en café og et køkken, der laver mad til hele huset og de arrangementer, der afholdes her. Vi har en central placering i Vejle med det hyggelige gågademiljø i midtbyen som nabo. Vores mål er, at vi skal være Vejles bedste arbejdsplads! Har du lyst til at vide mere? Ønsker du  at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Maybritt Hørup 23 60 37 98 eller mail mayho@vejle.dk Vi viser dig også gerne rundt. Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest 20. januar 2023. Straffeattest Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior. Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.