Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

På de Særlige Pladser, S1, i Viborg søger vi en dygtig og engageret sygeplejerske på 37 timer

  • Region Midtjylland
  • Søndersøparken 1,8800Viborg,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i feltet mellem behandlings- og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for særligt udsatte patienter med komplekse problemstillinger? Så har vi pr. 1. marts 2023 eller efter aftale en stilling ledig som sygeplejerske på de Særlige Pladser ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Fra sommeren 2024 er planen, at vi flytter i nye omgivelser i Gødstrup, hvor vi kommer til at høre hjemme i det nye Psykiatriske Center. Særlige patienter Hos os får du mulighed for at hjælpe udsatte patienter, der kæmper med svære psykiatriske lidelser. De har ofte et misbrug, somatiske problemstillinger samt komplicerede sociale forhold, der gør, at de har brug for en helhedsorienteret behandling. Mange har flere afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af jobbet består i at skabe både tillid samt en meningsfuld relation til patienterne. Tilliden begynder vi allerede at opbygge inden indlæggelsen ved at have et formøde med dem, så forventninger til opholdet afstemmes. Alle vores patienter er indlagt frivilligt i en periode på typisk 3-6 måneder. Særlig tilgang Vi har fokus på det hele menneske samt en individuel tilpasset behandling, der tager højde for psykiatrisk diagnose(r), misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså i høj grad mulighed for at arbejde med en bred vifte af behandlingsmetoder. Vores afdeling bærer præg af den socialpsykiatriske tilgang til patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter, hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, i svømmehallen eller springer ud som vinterbadere. Fælles for alle aktiviteter er, at de har et behandlingsmæssigt formål. Såfremt de traditionelle behandlingsforløb ikke tidligere har virket for vores patienter, forsøger vi at være kreative med det mål at finde den bedste løsning. Dette så længe der er evidens bag. En anderledes tilgang og en ny ramme kan vise sig at være vejen frem. Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden eller trivslen på arbejdet. Og ved at inddrage patienterne i deres egen behandling og derved få dem til at tage større ejerskab, kan mange konflikter tages i opløbet. Vi hjælper dig godt ind i dit nye job Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også, ud over et godt introduktionsforløb, sidemandsoplæring med mentorordning. I de første par uger vil du være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver stille og roligt. Supervision og teammøder er en fast del af arbejdsplanen for alle, så du kommer ikke til at stå alene med en udfordring eller bekymring. Du passer ind på S1, hvis: Du gerne vil arbejde med forskellige former for behandling og kan bringe din faglighed i spil på kreative måder. Du behøver ikke have psykiatrisk erfaring, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse udfordringer samt har en profil, der matcher vores kultur og patienttilgang. Det vigtigt, at du vægter samarbejde højt og har lysten til at være en aktiv del af fællesskabet, så vi sammen kan skabe et positivt miljø for vores patienter og hinanden. Du vil lade dig supervisere af erfarne kolleger og evner at reflektere over egen praksis. Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid Vi benytter app'en MinPlan for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind, så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du vil skulle arbejde i forskellige vagtlag samt hver 2. weekend. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte funktionsleder Mette Hanrath, mehanr@rm.dk eller Souschef Krestina Siig, Krestina.Baek@psykiatrien.rm.dk . Interesseret i jobbet? Lyder stillingen som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest. Ansøgningsfristen er 6. januar 2023. Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.