Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Pædagoger til Lillerød Børnehus (genopslag)

  • Allerød KommuneLillerød Børnehus
  • Kollerødvej 8,3450Allerød,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vi udvider og søger derfor flere pædagoger. I første runde fik vi besat en del ledige stillinger, men vi mangler fortsat ca. en pædagog i hver af vores fire dejlige børnehaver. Derfor skal du søge hos os: I Lillerød Børnehus får du nem adgang til faglig sparring og udvikling, da ledelsen samt PPR og andre tværfaglige samarbejdspartnere er tæt på og nemt tilgængelige. Alle medarbejdere har arbejdet med Allerød Kommunes børne- og læringssyn , så alle børn mødes positivt, anerkendende og med nysgerrighed på barnets perspektiv. Vi vægter kompetenceudvikling højt og prioriterer deltagelse i den løbende fælles udvikling af dagtilbudspædagogikken i Allerød Kommune. Der vil i nærmeste fremtid bl.a. komme uddannelsesforløb om sprogpædagogik. Vi har en meget engageret forældregruppe, som er rigtig god til at påskønne vores arbejde i hverdagen, og vi er en personalegruppe, som har det godt sammen og støtter hinanden internt og på tværs af husene. Om os Lillerød Børnehus er en del af Engholmklyngens tre børnehuse, hvor vi alle vægter ”det nære i det store”. Lillerød Børnehus har fire mindre huse på flere matrikler, der alle ligger i et attraktivt område tæt på Allerød centrum. Den 1. januar 2023 åbner vi yderligere to mindre huse. Samlet er vi knap 40 medarbejdere, samt to pædagogiske ledere og en klyngeleder. Du kan læse mere om de enkelte huse i Lillerød Børnehus på vores hjemmeside . Her kan du også læse en kort faglig indflyvning eller dykke ned i vores styrkede læreplan. Du er også velkommen til at komme på besøg og opleve vores dejlige institutioner. Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag på Leder- og medarbejdergrundlag . Vi forventer, at du: har stærke relationskompetencer og brænder for arbejdet med børn på 0 - 6 års området er nærværende, kan sætte dig selv i spil og er i stand til at reflektere over egen praksis forholder dig nysgerrigt til det du møder i hverdagen er i stand til på skrift og i tale at synliggøre din faglighed trives med at arbejde i teams og er lyttende og samarbejdende i forhold til dine kolleger i huset og på tværs af husene har lyst og vilje til at skabe et godt arbejdsmiljø både i det nære og i det større holder af at arbejde systematisk og metodisk med opfølgning og evaluering samt være vedholdende på en positiv og anerkendende måde vil være med til at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet. Du er enten: Uddannet og fagligt stærk pædagog. Erfaring er et plus, men ikke et krav. Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent med høje ambitioner og meget gerne erfaring fra lignende stillinger. Du vil gerne arbejde med børn på længere sigt og evt. uddanne dig til pædagog undervejs. Om stillingerne Stillingerne besættes efter aftale på 30 - 37 timer. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 - 17.00 på hverdage. Der vil hen over året kunne forekomme enkelte weekenddage, hvor vi har kurser eller personaledage, samt månedlige aftenmøder på hverdage efter kl. 17.00. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. Er du interesseret? Du er velkommen til at kontakte klyngeleder Thomas Mikkelsen på 51 59 35 90 eller vores pædagogiske ledere Janne Arensborg på 23 29 50 22 eller Charlotte Stidsen på 20 53 74 73. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV via linket i annoncen senest 22. januar 2023. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station. Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune. Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.