Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejersker søges til Medicinsk Sengeafsnit A, Regionshospitalet Randers

  • Region Midtjylland
  • Skovlyvej 1,8930Randers NØ,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

På MSA vil vi gerne præsentere dig for et spændende speciale som er på vej ind i sin storhedstid. På MSA vil du møde mennesker med komplekse sygdomsbilleder og komplicerede hjemmeforhold. Du skal hver dag gå på opdagelse med dine patienter, for at undersøge hvad de fejler og hvordan vi giver dem den behandling. Vi samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer og vi løfter i flok. Velkommen til geriatrien. Det praktiske: Fast stilling på 37 timer/ugen eller efter andet aftale. Start hurtigst muligt eller den 1. februar 2023. Weekendarbejde hver 2, hver 3 eller hver 4. uge. Ønskeplan med mulighed for stor indflydelse på egen vagtplanlægning. Helligedage fordeles efter pointsystem og sommerferie fordeles i fællesskab. Mulighed for fast rul og individuelle hensyn. Fleksibilitet i møder og gå tider. Hovedsagelig 8-timers-vagter, men mulighed for andet efter ønske. På MSA arbejder vi med tildelt patientpleje. Vi tror på de bedste forløb for patienten er en holistisk tilgang, hvor vi følger patienten med alt fra pleje til stuegang. Vi arbejder i makkerpar, så ingen føler sig alene. Du vil blive en del af et dynamisk afsnit med plads til alle. Vi har mange titler og faggrupper og finjusterer stadig på det, da vi kan se vores patienter har gavn af et stærkt tværfagligt samarbejde. Vi ved, det kan være svært at starte et nyt sted og det med at være den "nye" kan være skræmmende. Derfor har vi skræddersyet et introduktionsprogram til dig. Det er uanset om du kommer med flere års erfaring eller om du er nyuddannet, så vil du blive taget godt imod netop på dit niveau. Du kan forvente følgende i dit introduktionsprogram: Undervisning i vores medicinske specialer. Undervisning med simulation i akutte medicinske tilstande samt brug af TOKS og ABCDE. Introduktion og undervisning til stuegang. Bed-side oplæring. Introduktion til det tværfaglige samarbejde. Basal sygepleje via undervisning og simulation. Introduktion til Medicinsk Afdeling, herunder arbejdet med arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Fælles introduktion til Regionshospitalet Randers. Undervisning i vores elektroniske systemer (MidtEPJ og Klinisk Logistik). Oplæring og undervisning i samarbejde med vores klyngekommuner, herunder oplæring i udskrivelse af patienter. En typisk dag på MSA: 07.00-07.10 – Morgenbriefing og fordeling af personale i teams og makkerpar. 07.10-09.00 – Morgen-TOKS-runde, patientpleje, udlevering af medicin og morgenmad. 09.00-10.00 – Stop-møder. 10.00-10.10 – Formiddagspause. 09.00-11.30 – Stuegang, forberedelse af udskrivelser, plejeopgaver hos egne patienter. 11.30-12.40 – Patienter hjælpes op til frokost, middagsmedicin udleveres. 12.40-13.00 – Frokostpause. 13.00-15.00 – Forsætter med stuegang, udskrivelser og plejeopgaver. Hvem er vi: Vi er Regionshospitalet Randers største medicinske sengeafsnit med 35 sengepladser. Vi har korte indlæggelser med en gennemsnitlig liggetid på 3,4 døgn. Foruden geriatri har vi patienter fra endokrinologien og infektionsmedicin. Vi brænder for vores specialer og sætter en ære i at give vores patienter den bedst mulige behandling under deres indlæggelse. Afsnittet er præget af et stærkt mono- og tværfagligt engagement, der kendetegnes af faglig stolthed, hvor kvalitet og sammenhængende patientforløb er vigtigt. Vi ønsker os en ny kollega, som vil være med til at udvikle sygeplejen og udvise faglig stolthed. Du skal have lyst til at arbejde med både grundlæggende, akutte og komplekse sygeplejeopgaver. Se hvem dine kommende kollegaer er og hvad de mener MSA står for på linket nedenfor: https://region-midtjylland.23video.com/secret/76014042/d4381a4e6b1ce5f176c35c96b72f6a72 Her er højt til loftet, med plads til alle. Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Annette Baagø på annetfrd@rm.dk eller Oversygeplejerske Sofie Bossen på sofiboss@rm.dk eller telefon: 3071 3702 Du skal påregne at meget af de første to måneder vil være hovedsageligt dagvagter, da meget undervisning og introduktion vil forgå i dagvagt. Sidste frist for ansøgning den 7. januar 2023. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.