Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

S10 LEDER EFTER EN NYUDDANNET SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT TIL AT VÆRE EN DEL AF VORES FANTASTISKE PERSONALEGRUPPE!

  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 175,8200Aarhus N,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vi har brug for dig, der vil være med til at gøre en forskel for psykiatriske patienter, og indgå i et fællesskab med andre dygtige medarbejdere, der brænder for psykiatri. Dig, der kan komme med idéer, der gavner vores psykiatriske patienter. Og dig, der kan løse daglige opgaver i en hverdag, hvor der ikke er mange dage, der er ens. Du skal ikke lade dig skræmme, hvis du ikke kan det hele. Faktisk forventer vi det ikke. Vi vil dog gerne, at du tør begive dig ud på dybt vand. Din mentor giver dig en grundig introduktion og agerer dine badevinger. Når du kan svømme, får du mere selvstændigt ansvar. Vi leder efter dig, der: er uddannet som social- og sundhedsassistent. ønsker at gøre en forskel for psykiatriske patienter. har lyst til at anvende dine faglige kompetencer i tæt samarbejde med vores patienter, så de oplever en professionel og tryg behandling. ønsker være sparringspartner med vores dygtige og søde læger. som ønsker at indgå i relationsarbejde og dermed styrke kontaktpersons- og kontaktlægefunktionen. vil være med til at nedbringe tvangsforanstaltninger og arbejde ud fra miljøterapeutiske tilgange. andre spændende opgaver fra S10 Vi tilbyder Individuel onboarding : Dit onboardingforløb tager udgangspunkt i dig og dine ønsker og behov. Du bliver tilknyttet en mentor - og i fællesskab mellem dig, din leder og din mentor sørger vi for at lave en plan for dig, så du får en god introduktion, der passer til dig. Vi sørger for løbende at holde samtaler undervejs, så vi er sikre på, at du føler dig godt til rette, og er på rette vej. Du bliver en del af vores fællesskab: Når vi arbejder, prøver vi at have det sjovt! Det er nemmest, når der er et godt arbejdsmiljø. Derfor søger vi løbende for at tjekke ind hos hinanden, også når det går stærkt, og der er pres på afsnittet. Det er sjældent at dagene på S10 er ens, men uanset hvilke udfordringer, der opstår, så er vi fælles om at finde løsningerne. Vi laver en plan for dig og din faglige udvikling: Når du bliver ansat, laver vi i fællesskab en plan for dig, der både indeholder en forventning om faglig udvikling og en respekt for, at du skal have et liv ved siden af dit arbejde. Du er selvfølgelig med til at bestemme i hvilken retning, du gerne vil udvikle dig, og vi følger løbende op på, hvordan din udvikling går, og sørger for at imødekomme de behov og ønsker, du har. Vi er opmærksomme på, at du har et liv ved siden af dit arbejde. Derfor prøver vi at imødekomme dine ønsker, så du har den rigtige balance mellem arbejde og fritid. S10 er et psykiatrisk sengeafsnit S10 er et spændende og dynamisk afsnit, hvor du vil komme til at indgå som en vigtig ressource i et tværfagligt team, hvor den brede faglighed og fælles opgaveløsning vil være kendetegnende. I S10 er patienten altid i fokus og vores personalegruppe tilstræber altid at skabe de bedst mulige patientforløb. S10 behandler både patienter med skizofreni og anden psykosesygdom samt patienter med demens med adfærdsforstyrrelser. I S10 er der plads til 24 patienter, hvoraf 6 af pladserne er tilegnet patienter med diagnosen demens. Har du lyst til at arbejde med patienter med somatiske problemstillinger oveni psykosesygdom og måske demens, skal man søge optagelse i vores komorbide team. S10 er bemandet 24 timer i døgnet, også weekender og helligdage. Praktiske oplysninger Dit arbejdssted er på AUH i Psykiatrien og stillingen er med arbejde hver 2. weekend i 8 timers blandede vagter. Vi kan tilbyde ordning med enten dagvagt/nattevagt eller aftenvagt/nattevagt eller blandede vagter. Vi tilbyder 37 timer ugentligt, men hører gerne fra dig, selvom du eventuelt har andre ønsker for timeantal. Vær opmærksom på, at du kan søge stillingen, selvom du ikke er helt færdig med din uddannelse endnu. Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte oversygeplejerske Una Burchhardt 2381 5958 eller oversygeplejerske Line Jessing 2057 4291 Ansøgningsfristen er d. 12/1 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt sidst i uge 3 eller efter aftale. Stillingen ønskes besat 1. februar eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.