Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Introduktionsstilling - oftalmologi

  • Region Syddanmark
  • J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 132, 1. sal,5000Odense C,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, tilbyder 1-årige klassificerede introduktionsstillinger i Oftalmologi. Stillingerne ønskes besat pr. 1. april 2023. Stillingerne er rettet mod speciallægeuddannelse i Oftalmologi, og har berøringsflader med mange specialer, herunder neurologi, øre-næse-hals og endokrinologi. Vi tilbyder ansættelse i et dynamisk klinisk speciale, hvor udviklingen præges af mange nye behandlingsformer. Øjenafdelingen har en høj forskningsaktivitet, så der er også mulighed for deltagelse i forskning. Til stillingen er knyttet et uddannelsesprogram med god introduktion, superviseret klinisk uddannelse, og 2 dages teoretisk kursus. I øjenspecialet møder man patienter i alle aldersklasser, fra for tidligt fødte børn til gamle. Specialet giver mulighed for håndtering af en stor mængde forskelligt apparatur og er præget af en rivende teknologisk udvikling. Stillingen fordrer, at du er selvstændig, god til at kommunikere og ansvarlig – den faglige indsigt og de praktiske håndgreb får du undervejs. Arbejdstilrettelæggelse Efter introduktion fungerer du selvstændigt under supervision i ambulatoriet. Efter 3-6 måneder i specialet går man i 10-skiftet tilkaldevagt fra hjemmet i tilslutning til tilstedeværelse. Løn- og ansættelsesforhold I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger. 37 timer ugentligt. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Afdelingen Vi har alle subspecialer indenfor oftalmologien: Børne-, neuro-oftalmologi, medicinske øjensygdomme, grøn stær, kirurgi af nethinde- og glaslegeme, tåreveje, øjenlåg og øjenmuskler samt laserbehandlinger. Som en del af introduktionsstillingen afholdes speciale-specifikt introduktionskursus. Klinikken deltager i uddannelsen af lægestuderende. Der er mulighed for at opnå undervisningserfaring, hovedsageligt internt i afdelingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Ledende overlæge Gerda Nørrelykke Møller, gerda.moeller@rsyd.dk (tlf. 6541 2789), eller uddannelsesansvarlig overlæge Majbrit Lind, majbrit.lind@rsyd.dk (tlf. 6541 1635). Målbeskrivelse for specialet Oftalmologi, udarbejdet af Dansk Oftalmologisk Selskab (januar 2019), findes her . Yderligere oplysninger om uddannelsen kan findes her . Motiveret ansøgning vedhæftet CV, referencer inkl. kontaktoplysninger (referencen bliver kun kontaktet efter forudgående aftale) og kopi af autorisation sendes elektronisk via linket "søg stilingen". Bemærk, at ansøgningsfristen er onsdag den 18. januar 2023. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 25. januar 2023. Ansøgere, der bliver indkaldt til samtale, får besked herom senest mandag den 23. januar 2023.