Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Social- og sundhedsassistent fortrinsvis aftenvagt

  • Sønderborg Kommune
  • 6400Sønderborg,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Center for Korttidspladser søger en social- og sundhedsassistent med lysten til at arbejde med borgere der har komplekse problemstillinger. Om centret: Center for korttidspladser er beliggende i Ulkebøl og har 36 pladser, fordelt på 2 teams. Der er et flow på ca. 300 borgere på et år. På Center for Korttidspladser arbejder vi med effektive sammenhængende og koordinerede borgerforløb for borgere der har brug for en særlig indsats, som ikke kan finde sted i borgers eget hjem. Der arbejdes tværfagligt og med mange forskellige samarbejdspartnere. Vi arbejder ud fra kerneopgaven – ”et værdigt liv -  hvor dit potentiale er i spil”. Her er der mulighed for udvikling af dine kompetencer som social- og sundhedsassistent i de palliative forløb. Der sættes en stor ære i de gode forløb for både pårørende og borgeren, når livet når sin ende. Vi rehabilitere og genoptræner borgere med svære og komplekse problemstillinger, hvor der stilles krav til ens faglighed. Der er god mulighed for at se progression i borgerens forløb, og hvor dennes succes fejres med borgeren og borgerteamet. Arbejdstid: Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, med besættelse fra 01.02.23. Ønskes der et lavere timetal, er dette også til drøftelse. Weekendvagt hver anden weekend. Det må forventes at man har dagvagt en gang imellem for at opretholde den relationelle koordinering mellem de forskellige faggrupper i huset og mellem de forskellige vagtlag. Personlige kvalifikationer: Vi ønsker en ny kollega som har følgende personlige kvalifikationer. Positiv, tydelig, rolig og anerkendende i sin kommunikation og adfærd Engageret og empatisk i mødet med borgeren, de pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. Kan håndtere akutte situationer Kan planlægge, koordinere og tage fagligt ansvar. Vil det gode samarbejde Er fleksibel som menneske og i opgaveløsningen. Trives i et job, hvor vi alle prøver at spille hinanden gode og hvor vi bevidst arbejder med at skabe læring i jobbet. Har du tidligere arbejdet med rehabilitering er det et godt udgangspunkt, men det er ikke et krav. Vi kan tilbyde: Dygtige og engagerede kollegaer En arbejdsplads der skaber værdifulde forandringer hos borgerne Borgeren i fokus i sammenhængende koordinerede forløb En spændende arbejdsplads med vekslende arbejdsopgaver og hvor 2 dage ikke er ens. Mange faglige udfordringer og med mulighed for læring og udvikling. Tæt samarbejde med mange forskellige fagligheder. En arbejdsplads der er nytænkende, fleksibel og konstant i udvikling Tilrettelagt introduktionsprogram Klik på linket for at se vores rekrutteringsvideo: https://www.youtube.com/watch?v=lfbcBI5pF7Y Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Christina Holm Kostelac på tlf. 2790 7073 eller daglig leder Sarah Winkler Burhøj på tlf: 2790 7074. Samtaler afholdes løbende og stillingsopslaget lukkes, når rette kandidat er fundet.