Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Ådalens Børnehus specialafdeling søger en engageret faglig stærk ergoterapeut

  • Nyborg Kommune
  • Ådalen 1,5800Nyborg,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Ådalens børnehus specialafdeling søger en børneergoterapeut, der elsker børn og har mod på at blive en del af vores team. Vi er et §32 tilbud, der også er tilknyttet en almen børnehave. I specialtilbuddet har vi ca. 14 børn med forskellige former for udviklingsforsinkelser – overvejende med Socio-emotionelle og sproglige udfordringer. Ud over dig er der to fysioterapeuter i huset. Vi forventer, at: Du er engageret i børn, kan lide at lege og kan tænke ergoterapien ind i en legende hverdag for børnene. Du står fagligt stærkt og kan differentiere din egen faglighed i et stærkt pædagogisk team af specialpædagoger. Du er indstillet på videreuddannelse og tager ansvar for egen faglige såvel som personlige læring og udvikling. Du kan arbejde både selvstændigt og i tværfaglige teams, og at du har et godt overblik og kan foretage kvalificerede prioriteringer. Det kan være en fordel, hvis du kender til problematikker indenfor autisme, ADHD og andre socio-emotionelle udfordringer, og at du har kendskab til teorierne bag sanseintegration og kan arbejde ud fra en sensorisk profil. Det kan være en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde med forskellige former for spisevægring, kognitive strategier samt træning af mundmotoriske udfordringer. Vi ser også gerne, at du kender til alternativ kommunikation og kan arbejde med forskellige kommunikationssystemer, og du kan igangsætte progredierede forløb med alternativ kommunikation. Du kan til gengæld forvente, at: Du kommer til et hus, der er fagligt stærkt engageret, men som samtidig er under opbygning. Du vil kunne være med til at sætte dit faglige præg i udviklingen. Du vil i huset blive en del af et tværfagligt team omkring alle børn med en fysioterapeut og en kontaktpædagog. Derudover vil der være fast samarbejde med psykolog og tale- og hørepædagog fra specialrådgivningen. Du vil få utrolig stor indflydelse på egen planlægning og tilrettelæggelse af eget arbejde. Du skal være indstillet på, at der hver 14. dag er aftenmøder efter børnehavens lukketid. Vi er et hus, der vægter refleksion og sparring højt. Som terapeut i Ådalen prioriterer vi højt at være en del af forskellige monofaglige fora, for at sikre vores faglige udvikling og give mulighed for faglig sparring. Yderligere information : Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelsen. Du kan få nærmere oplysninger ved afdelingsleder Jeanne Eilsøe tlf. 6333 7568 eller mail jhel@nyborg.dk eller leder Sandra Pedersen tlf. 6333 7063 eller mail: samp@nyborg.dk Du kan finde yderligere oplysninger på vores hjemmeside: www.aadalensboernehus.nyborg.dk Ansøgningsfrist onsdag 18. januar 2023 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4 2023 Tiltrædelse 1. februar 2023 eller snarest derefter Nyborg Kommune har indført røgfri  arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er mulig at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø. Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.