Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Dagplejer til Aarup By

  • Assens Kommune
  • Rådhus Allé 5,5610Aarup,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Ønsker du at bruge din hverdag med søde, sjove og skønne børn, som du kan give smil og omsorg? Kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag? Har du flair for at skabe gode og trygge rammer for børn på 0-3 år? Og vil du være med til at give dem en stabil start på livet? Så læs videre her! Hos vores kommunale dagplejeteam i Assens Kommune søger vi en ny kollega. Vi søger en dagplejer til Aarup By, da vores nuværende dagplejer er gået på pension. Stillingen er med opstart 1. februar 2023 eller snarest muligt herefter. Hvem er vi Vi er en spændende arbejdsplads, hvor fokus hver dag er at sikre de bedste betingelser for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Det sker gennem nærvær og ro, stille aktiviteter, sang og bevægelse, smil og omsorg. Dagplejen i Aarup er kommunal, og vi har pt. indskrevet 55 børn. Der er ansat 15 dagplejere og en dagplejepædagog. Dagplejen er organiseret under Dagtilbuddene i Aarup-området, som har ca. 172 børn i specialbørnehave, vuggestue og 2 børnehaver. Om jobbet Du skal hver dag modtage 4-5 børn i dit eget hjem i tidsrummet kl. 06.00-17.00, dog maks. 48 timer ugentligt. Herudover vil du blive tilknyttet en legestue gruppe med i alt 3-4 dagplejere, som fast én gang om ugen er i heldagslegestue i et fast lokale i Drømmebakken. Vi vægter det gode børneliv højt. Her skal være plads til barnets individualitet, initiativ og udvikling, og der skal ydes omsorg og tryghed i hjemlige omgivelser. Naturligvis med afsæt i læreplanstemaer og dagtilbudsloven. Vi prioriterer, at der både ude og inde kan skabes gode børnemiljøer, og er rart at være. Det betyder nærvær med børnene og god stemning omkring dagens aktiviteter, leg og rutiner. Som dagplejer vil du indgå i samarbejde og sparring med både dagpleje- og institutionskolleger. Ligesom dagplejepædagog og ledelse altid er til rådighed for støtte, rådgivning og sparring. Så selvom dagligdagen er meget selvstændig, står du aldrig alene. Du skal have evnen til at tilrettelægge og strukturere din dag, og samtidig kunne indgå i samarbejde, når du er i legestue. Du vil få mulighed for deltagelse i kurser og pædagogisk dag, og der bliver afholdt møder om aftenen ca. 4 gange årligt, til tider sammen med de pædagogiske medarbejdere i børnehusene. Hvem er du Vi lægger vægt på, at du: brænder for at arbejde med børn i alderen 0-3 år har glimt i øjet og smiler til børnene, også når der er mange opgaver. har lyst til at åbne dit hjem hver dag for andre familier er imødekommende, positiv og anerkendende i din tilgang til alle mennesker er rummelig og har hjerte for alle mennesker har lyst til at blive en del af og samarbejde med Dagtilbuddene i Aarup kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag har vilje og evnen til tæt samarbejde med alle forældre ser dagplejejobbet som både betydningsfuldt for barnet og lærerigt for dig selv Vi tilbyder Hos os får du: samvær med sjove, søde, finurlige, eksperimenterende børn en spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor du følger og understøtter det lille barns tidlige udvikling og store øjeblikke et arbejde med fokus på børns trivsel, udvikling og læring ansvar for og stor indflydelse på egen arbejdsdag sparring, rådgivning og samvær med mange kollegaer støtte, kurser og rådgivning af pædagog og ledelsesteam, både i hverdagen og ift. faglig personlig udvikling legetøj og inventar ved opstart Mulighed for praktik hos en kollega nogle dage i den første uge. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med FOA og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Som dagplejer har du et forhøjet fradrag, som dækker kost til børnene og slidtage på hjemmet. Der vil være et besøg i hjemmet, hvor eventuel ægtefælle/samlever skal være til stede, inden der indkaldes til eventuel samtale. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest på alle myndige personer i husstanden, ligesom hjemmet skal endelig godkendes, inden en ansættelse kan finde sted. Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Synnøve Traasdahl på tlf. 24 61 78 76 eller Gitte Raasig på tlf. 21 24 86 57. Du kan også se mere om jobbet som dagplejer på www.assens.dk/blivdagplejer . Ansøgningsfristen er den 3. januar 2023, og der vil være besøg i hjemmet i uge 1 og samtaler forventes i uge 2. Vi glæder os til at høre fra dig!