Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Social- og sundhedsassistent med stærke kommunikative egenskaber til Plejecentret Sølund

  • Københavns Kommune Sølund
  • Ryesgade 20,2200København N,Danmark
  • 04/01/2023
Deltid

Jobbeskrivelse

Sølund er noget ganske særligt! Derfor skal du også være noget særligt, en med hjertet på rette sted og ordentlighed i blodet, og hvis du er en karismatisk og inspirerende social- og sundhedsassistent og kan formidle konkret og praksisnært til andre faggrupper, så vil du også være noget helt særligt hos os. Vi vil være verdens bedste plejehjem. Alle vil vel gerne være de bedste, men for os betyder det: At vi vil være et hjem fyldt med hjertevarme, tryghed og fleksibilitet – her skal alle trives, blomstre og opleve, at de har værdi, og at livet er værd at leve. At vi vil være en udviklende og engageret arbejdsplads, hvor mulighederne står åbne for vores medarbejdere. Vi arbejder med kompetenceudvikling af alle vores faggrupper, som foregår lige så meget i hverdagen som på kurser, temadage og uddannelser. På Sølund lever beboerne livet for fuld musik Sølund har 150 beboere fordelt på seks somatiske afdelinger og ligger ved Søerne på Nørrebro. Vi er et profilplejehjem med speciale i musik. Vi bruger musikken, som en del af plejen, som stemningsskaber og som aktivitet, og derfor er vores DNA, at på Sølund lever beboerne livet for fuld musik. Samtidig er vi et plejehjem, som ikke står stille, men udfordrer rutinerne og insisterer på, at faglighed og mennesker folder sig endnu stærkere ud. Vi elsker at tænke kreativt, vende tingene på hovedet og finde nye og bedre løsninger. Det gælder både ledere og medarbejdere. Vi er en naturlig del af et farverigt lokalområde, hvor både beboere og ansatte skaber værdi og sætter aftryk. Er du nysgerrig, kan du se en lille video om os: http://Mød medarbejderne på Plejecentret Sølund! - YouTube eller se mere på vores facebookside. Den profil vi søger På Sølund arbejder vi målrettet med at yde pleje og omsorg af høj kvalitet samt være nærværende i vores samvær med beboerne. Vores primære opgave er at skabe rammer for et godt hverdagsliv for beboerne, og som medarbejdere forventer vi, at du tager ansvar og bidrager til denne mission. Som social- og sundhedsassistent skal du være med til at højne fagligheden, og du skal være med til at kvalitetssikre alle opgaver, der handler om behandling, pleje og omsorg i hele beboerens forløb på plejehjem, fra indflytning til en værdig livsafslutning. Vi ønsker, at du trives med at arbejde selvstændigt, men sætter også pris på at samarbejde med dine dygtige kollegaer af alle faggrupper. Du er i stand til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger, igangsætte handlinger, evaluere på disse samt sikre den nødvendige opfølgning. Du er fagligt engageret, villig til at udvikle dig og udfordre dig selv. Du er social- og sundhedsassistent med et stærkt fagligt fundament, eller gerne dig som brænder for ældreområdet. Du skal have gode kommunikations- og samarbejdsevner og have værdi på at være en god kollega og rollemodel. Du skal være opsøgende, engageret og parat til en udfordrende og omskiftelig hverdag. Du skal besidde et godt overblik og bevare roen, selv når der er mange bolde i luften. Vi tilbyder Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i højsædet. Vi arbejder med involvering af medarbejderne i alle indsatser og opfordrer til, at vi prøver idéer og tanker af, både lokalt på afdelingen og på tværs i huset. Vi har et stort fokus på din personlige og faglige udvikling og stiller både fagstab og øvrige kolleger i huset til din rådighed i forhold til kompetenceudvikling og faglig sparring. Vi holder en årlig gruppeudviklingssamtale (GRUS) på afdelingen, derudover vil du have omkring tre mini-mus samtaler i løbet af året. Vi arbejder med nær-ved-ledelse, så vi arbejder kontinuerligt på, at din leder er så synlig på afdelingen som muligt. Yderlige oplysninger Stillingen er på 35 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. uge. I et 6 ugers rul vil du have 2 aftenvagter. Tiltrædelse den 1. februar 2023 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Har du brug for at vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Daniela Spaqaj på 2365 2447. Søg via linket senest søndag den 15. januar 2023 Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk