Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejersker til 2-årige oplæringsforløb i Kirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Horsens

  • Region Midtjylland
  • Sundvej 30,8700Horsens,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

- Vi klæder dig på til at kunne yde sygepleje på et højt fagligt niveau Tværfagligt samarbejde, høj faglighed, godt kollegaskab, stærkt socialt fællesskab og stærk team-ånd - Det er vi stolte af i Kirurgi. Betyder det meget for dig, at få grundig oplæring og at være i et stærkt, humoristisk, trygt og omsorgsfuldt fællesskab, så er det dig, vi gerne ser en ansøgning fra. Vi tilbyder 2-årige oplæringsforløb, hvor du målrettet bliver oplært i det kirurgiske speciale, som har mange facetter. Gennem grundig oplæring klæder vi dig godt på som sygeplejeplejerske til at kunne yde sygepleje, som er både specialiseret, men også bredt funderet. Stillingerne er i udgangspunktet på 37 timer/uge og vi søger fra 1/2 eller efter aftale. Vi glæder os til at tage imod dig og hjælpe dig godt på vej i afdelingen og specialet. Vi er en afdeling præget af udvikling, høj faglighed, tværfagligt samarbejde, spændende patientforløb og hvor sygeplejefagligheden er på dagsordenen. Alle patienterne har enestuer med eget toilet og bad, hvilket giver ro til at være til stede på stuen med patient og pårørende. Det sætter både patienter og vi stor pris på. Som ny i afdelingen følger du et struktureret introduktionsprogram, der strækker over 1½-2 år. Introduktionen varetages primært af vores introduktionsansvarlige sygeplejerske. Introduktionen tilpasses din erfaring, dine kompetencer og tager udgangspunkt i dig , og hvordan du lærer bedst. En af vores værdier er, at man ikke skal opleve at arbejde alene, og derfor er der i afdelingen stort fokus på sparring og dialog omkring de enkelte patienter. Hos os må man ALTID stille spørgsmål og bede om hjælp. Du bliver som nyansat tilbudt supervision samt træning i praktiske færdigheder i hospitalets simulations-center. Vi søger ny kollega som er/har: Brænder for at udvikle kompetent sygepleje og have fokus på egen udvikling i faget Fleksibel og samarbejdsvillig, med gode kommunikative evner Lyst til at tage medansvar for et godt arbejdsmiljø Overblik og er omstillingsparat Kan trives i en travl hverdag Initiativrig og kan tage ansvar for egen læring Lyst til at bidrage til faglig udvikling og gode patientforløb Lidt om os: Afdeling for Kirurgi består af 2 sengeafsnit, og en klinik med ca. 6000 konsultationer årligt. Samlet set er vi normeret til 32 senge, hvoraf de 4 tilhører sengeafsnit for kvindesygdomme, som vi også har et sengefællesskab med. Siden nytår 2022 har de 2 sengeafsnit været samlet i et fysisk afsnit, hvilket har medført bedre udnyttelse af personaleressourcer. Det kirurgiske speciale dækker hos os både øvre- og nedre kirurgi i mave-tarmkanalen. og dermed meget varierede patientforløb, fx patienter med hernier, pancreatit, appendicit, ileus, cancer og meget andet. Patienterne er i alle aldre, hvilket også inkluderer børn fra 2-15 år, som indlægges med mavesmerter. En stor del af vores patienter er cancerpatienter, heriblandt nogle som har "åbne indlæggelser". Palliativ sygepleje har derfor også et stort fokus og prioritet i sygeplejen. Kompleksiteten hos patienterne er ligeledes meget forskellig og kræver både grundlæggende og teknisk instrumentel sygepleje. Vi modtager både akutte og elektive patienter. 75-80% af indlæggelser i afdelingen er akutte patientforløb, hvilken giver en afvekslende og spændende hverdag. Vi er stolte over at præstere gode patientforløb i et tværfagligt miljø. I afdelingen arbejder vi ud fra konceptet "sammen om opgaven", som betyder at vi har flere faggrupper ansat direkte i afdelingen. Ud over sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, lægesekretærer, fys- og ergoterapeuter som er direkte ansat i afdelingen, har vi et godt og frugtbart samarbejde med både farmakonomer og ernæringsassistenter. Din udvikling som sygeplejerske vil bl.a. ske gennem introduktion til funktioner i Kirurgisk Klinik og/eller Operation og Opvågning. Begge steder modtages ambulante og elektive patienter, og flere af dem vil i forløbet også være indlagt i sengeafsnittet. Dermed får du mulighed for at følge hele patientforløbet fra henvisning, til operation og frem til udskrivelse. Funktioner i disse enheder giver stor læring og forståelse for patienterne i Kirurgi og giver afveksling i arbejdsopgaverne. Vi er sociale : Vi er omstillingsparate, har et modstandsdygtigt hold, vi er positivt indstillet over for forandringer og vi er gode til at tage imod nye kolleger og studerende. Vi har en åben og ærlig omgangstone og vi prioriterer at have det godt sammen. For et indblik i vores hverdag tjek vores profil på Instagram: https://www.instagram.com/kirurgiogkvindesygdomme_rhh/ Stillingerne er på 37timer/uge , med 8-10 vagter fordelt over 6 uger og weekendvagt gennemsnitlig hver 3. uge (8 timers vagter). Der er mulighed for i perioder at vælge i fast aften- eller nattevagt, hvis du ønsker det. Mulighed for indflydelse på egen vagtplan via ønsker i "Minplan". Praktiske oplysninger: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af ny løn. Har du lyst til at høre om eller besøge afdelingen eller ønsker yderligere oplysninger kan du kontakte oversygeplejerske Caroline Riis Mågård 78426274 caromaag@rm.d k kir.sa.1 eller oversygeplejerske Joanna Seier Frederiksen 78426279 joanfr@rm kir.sa.2. Tillidsrepræsentant Mirjam Bliddal Jørgensen mirjjo@rm.dk eller Iris Pétursdóttir i rpetu@rm.dk Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation. Ansøgningsfrist: 22/1-23 Ansættelses samtaler: Forventes afholdt i uge 4 Tiltrædelse: 1/2 - 2023 eller efter aftale Arbejdssted: Hospitalsenheden Horsens, kirurgisk afdeling Jobtype: Fast stilling Hjemmeside: www.hospitalsenheden-horsens.dk Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.