Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Vil du være med til at tilberede superlækker mad i Børnehuset Tryllestien hus 1

  • Hvidovre KommuneBørnehuset Tryllestien
  • Pottemagerporten 1,2650Hvidovre,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Er du uddannet ernæringsassistent eller har anden relevant uddannelse har vi en 30 timers stilling, der måske lige er dig. Tryllestien er en kombineret institution på to matrikler med to køkkener. Vi er 2 små hyggelige huse med gode fysiske rammer, god stemning og 2 velfungerende køkkener. Stillingen er i hus 1, og du skal tilberede et mindre formiddags- og eftermiddagsmåltid, samt et frokostmåltid til ca. 45 børn og 13 voksne. Vi har en erfaren og rigtigt dygtig køkkenmedarbejder i Tryllestien hus 2, som tilbereder mad til ca. 52. børn plus et pædagogisk måltid til 12 voksne, som vil være din nærmeste sparringspartner. Der er et tæt samarbejde på tværs af husene , bl.a. udarbejder I fælles madplaner, som er ens for husene, samt videns deler, inspirerer og hjælper hinanden løbende i hverdagen. Under jeres ferie og sygdom skal I kunne varetage produktionen af måltider for begge to huse. Dine opgaver Dine arbejdsopgaver i køkkenet vil være madlavning, planlægning, egenkontrol, rengøring, opvask, varebestilling, samt at lave kaffe/ te til pauser og møder. Du skal kunne rumme og tage hensyn til børn med spiseforstyrrelser eller allergier , samt lave alderssvarende mad dvs. også til børn under 1 år. Din arbejdstid vil ligge fra 8-14. Du skal kunne bestille varer og udføre egenkontrol elektronisk. Du får Indflydelse på egen hverdag En institution med glade børn og voksne En personalegruppe med god humor, engagement og arbejdsglæde Et hus, der prioriterer at spise efter årstidens råvarer, danske produkter, et minimum at madspild og som har høj økologi procent Hvidovre kommune vægter børnenes kost højt og du vil derfor kvartalsvis deltage på fælles køkkenmøder med kolleger fra de andre institutionskøkkener i kommunen. Du Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og styr på egenkontrol Brænder for at lave sund, velsmagende, varieret, ernæringsmæssig rigtig sammensat kost fra bunden Du kan sammensætte en menuplan Du kan arbejde selvstændigt og har gerne erfaring med at producere børnevenlig mad Har fokus på økologi, minimalt klima aftryk og æstetik – børn spiser med øjnene Har overblik, empati for andre og et godt humør, samt kan lide nysgerrige børn , der kommer og hilser på Er åben, smilende og god til at samarbejde Har let ved at omstille dig, da ingen dage er ens Du taler, skriver og forstår dansk flydende Du er god til at kommunikere anerkendende og holder dig opdateret om, hvad der foregår i huset. Du vil indgå i et ligeværdigt samarbejde i Tryllestien, hvor alle bidrager til at skabe en god institution og et godt arbejdsmiljø. Lyder det som et job for dig og er det dig, som ernæringsassistent eller med anden relevant uddannelse, der er beskrevet i ovenstående, så er du meget velkommen til at ringe og få en rundvisning og en snak. Ring på tlf. 36 78 64 15 og spørg efter leder Annette. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest og lønnen er ifølge overenskomst ud fra dit uddannelsesniveau. Send ansøgning senest d. 6. januar 2023 digitalt via link i jobopslaget. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 11.1.2023 eller løbende. Vi glæder os til at høre fra dig . Mange hilsner fra os i Tryllestien.