Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Psykologstilling ved RCT - RehabiliteringsCenter for Traumatiserede i Haderslev

  • RCT- Rehabiliteringscenter for Traumatiserede
  • Gravene 16, 1.,6100Haderslev,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

”Forskellighed, indsigt, styrke - Vi vil være det humanitære, kendte og foretrukne behandlings- og formidlingscenter for alle generationer af traumatiserede flygtninge” Har du lyst til at arbejde i en organisation med dygtige fagfolk og ildsjæle med stærkt engagement i det enkelte menneske? Vi udvider vores team af psykologer og søger derfor en psykolog til fastansættelse. Stillingen er på 37 timer ugentligt til varetagelse af den psykologiske udredning og behandling af flygtninge med PTSD. Der er tale om mennesker, som bl.a. lider under af senfølgerne af krigsoplevelser, tortur, overgreb og flugt. Vi er upolitiske, arbejder på et humanitært grundlag og har siden 1985 tilbudt høj specialiseret behandling til en særligt udsat gruppe mennesker. Vi er førende inden for behandlingen af traumatiserede flygtninge. Vi tilbyder et spændende, livsbekræftende og afvekslende job, hvor du får mulighed for faglig udvikling i tæt monofagligt og tværfagligt samarbejde med en række engagerede kolleger. Respekten for det enkelte menneske er helt central i centrets arbejde. Vores kerneopgave er at tilbyde en behandling, der medvirker til at give størst mulig værdi for den enkelte til, at kunne opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv samt kunne fungere i samspil med det omgivende samfund. Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med vores egne tolke og sker i et tæt tværfagligt samarbejde med centrets øvrige behandlere, der ud over 6 psykologer består af 3 fysioterapeuter, 3 socialrådgivere, 1 sygeplejerske samt tilknyttede speciallægekonsulenter. Vores primære behandlingssted er beliggende i Haderslev, men vi har også 2 satellitter som betjenes 1 - 2 dage ugentligt i henholdsvis Sønderborg og Hviding. Du vil indgå i en veletableret organisation med korte beslutningsveje, velfungerende teams og et godt arbejdsmiljø. Vi er i alt 32 medarbejdere. Primære opgaver vil være: Psykologiske udredninger og vurderinger Psykoterapi målrettet traumesenfølger som f.eks. PTSD og komorbide lidelser som angst og depression At bidrage med din faglighed i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddene ved RCT Vi søger en psykolog, som: Har bred erfaring i forhold til udredning og psykoterapeutiske behandlingsforløb Har kendskab til og interesse for psykologiske problemstillinger i transkulturelle sammenhænge Kan give sin mening og faglighed til kende på en konstruktiv måde Formår at etablere tillid og kontakt Har gode samarbejds- og formidlingsevner Er fleksibel og kreativ Er indstillet på at kunne udfylde behandlingsopgaver i enten Sønderborg eller Hviding Har interesse - og lyst til at arbejde tværfagligt Autorisation er en fordel Vi har gode muligheder for oplæring, uddannelse og supervision. Læs mere om vores arbejde og igangværende projekter på www.rct.life . Du er velkommen til, at komme på besøg og se RCT som en del af din beslutningsproces efter aftale med centerleder Rikke Augustinussen. Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2023. Ansøgningsfristen er mandag den 16. januar 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 24. januar 2023. Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med Dansk Psykologforening. Hvis du vil vide mere om stillingen og RCT er du meget velkommen til, at kontakte centerleder Rikke Augustinussen eller psykolog og behandlingsansvarlig Mikkel Auning-Hansen på telefon 74 53 25 35. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.