Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Børnefysioterapeut til Det Ergo- og Fysioterapeutiske Børneteam i Assens Kommune

  • Assens Kommune
  • Rådhus Allé 5,5610Tommerup,Danmark
  • 04/01/2023
Deltid

Jobbeskrivelse

Er du fagligt velfunderet, og har du erfaring fra børneområdet? Rummer du humor og empati, og er du indstillet på at bruge energi på udvikling og samarbejde? Så er det måske lige dig, vi søger! Hos Det Ergo-og Fysioterapeutiske Børneteam i Assens Kommune søger vi en ny kollega. Vi søger en børnefysioterapeut til fast en stilling på 33 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt. Hvem er vi Det Ergo- og Fysioterapeutiske Børneteam er en del af afdelingen PPR og Sundhedsfremme, som også omfatter PPR, Sundhedsplejen, Sundhedskonsulenter og Tandplejen og hører under området Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune. Teamet består af fire fysioterapeuter og to ergoterapeuter, der søger ny kollega. Vores målgruppe i Assens Kommune er børn i normalområdet mellem 0 - 18 år, der har motoriske og/eller sansemæssige udfordringer i forskellig grad. Vi varetager forebyggende og konsultative opgaver i form af råd og vejledning til forældre og personale, undervisning af andre faggrupper, oplæg for forældre, besøg i dagtilbud og skoler mm. Derudover har vi ansvaret for træning af børn med funktionsnedsættelser samt genoptræningsplaner på børn i alderen 0-15 år. Vi har et tæt samarbejde med Sundhedsplejen, PPR, socialrådgivere, personale i dagtilbud og skoler m.fl. Vi tilbyder: et team af engagerede børneterapeuter med fokus på kvalitet og faglig udvikling en arbejdsplads hvor rummelighed og humor er en vigtig del af hverdagen en levende og inspirerende arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling, og hvor vi sammen sætter kursen en arbejdsplads med høj grad af frihed under ansvar et team, som ikke er bange for at tænke innovativt og prøve at gå nye veje Hvem er du Vi søger en fysioterapeut, der: har erfaring med børneområdet fra lignende stilling har stort fagligt engagement og lyst til udvikling har humor og empati og glæder sig til at blive en del af fællesskabet er god til at strukturere en til tider travl hverdag kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et tæt samarbejde har flair for den rådgivende og vejledende rolle og gode pædagogiske evner til brug ved undervisning og formidlingsopgaver evner at indgå i tæt dialog med mange forskellige brugere og faggrupper har kendskab til og arbejdet med Movement ABC II, Sensory Profile, kliniske observationer, AIMS og Baileytest, CPOP mm. Vi har kontorfunktion i Tommerup, men er udekørende i hele Assens Kommune. Derfor er det også nødvendigt, at du har kørekort. I Tommerup er desuden egne lokaler til varetagelse af træning. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse. Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fysioterapeut og TR Lisa Brøgger Nørregaard på telefon 21 47 53 84. Ansøgningsfristen er den 18. januar 2023. Der skal vedlægges kopi af eksamensbevis samt anden relevant dokumentation og udtalelser. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 24. januar i Børne- og Familiecenter Nord, Møllebakken 22a, 5690 Tommerup. Flyt til Vestfyn Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn. Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk . Vi glæder os til at høre fra dig!