Jobbeskrivelse
Er du interesseret i, og kan du lide at producere lægemidler og arbejde med bagved liggende GMP opgaver? I Hospitalsapotekets Serviceproduktion søger vi 2 farmakonomer eller laboranter til ledige stillinger. Den ene er en fast ansættelse og den anden er et vikariat på 1 år. I Hospitalsapotekets Serviceproduktion har vi en mindre magistrel produktion til enkeltpatienter, blander parenteral ernæring og fremstiller smertepumper/infuser. Derudover pakker vi medicin til kliniske forsøg, og fylder bokse til den automatiske medicindosering. Hospitalsapoteket flytter i 2024 til nye moderne lokaler i Skejby, så i det kommende år, vil vi have stort fokus på forberedelse hertil. Vi er 23 medarbejdere, fordelt imellem serviceassistenter, laboranter, farmakonomer og akademiske medarbejdere. Vi løser i fællesskab afdelingens opgaver på en effektiv, lovgivningsmæssig og kvalitetsbevidst måde. Dine primære opgaver: • produktion af sterile lægemidler og administrative opgaver i relation til dette. Ud over produktion varetager vi forskellige andre opgaver, og du vil efter interesse og kompetencer blive involveret i nogle af disse. Et uddrag af opgaverne er: • kliniske forsøg, produktion og klargøring til dette • kvalitetskontrol af bokse til medicindosering • klargøring/pakning til udvalgte patientgrupper • medhjælper på diverse opgaver • hygiejnemonitorering • validering/kvalificeringsopgaver Vi ønsker, at du: • har lyst til og eventuelt kendskab til produktion og GMP • arbejder systematisk, og er en god ”problemknuser” • er engageret, og kan samarbejde med mange faggrupper • kan navigere i både rutineopgaver, og i en travl omskiftelig hverdag med deadlines og varierende arbejdsmængde. • er ansvarsbevidst og har øje for detaljen, og finder motivation ved at levere et fejlfrit produkt. • har en god fysik, et godt humør, og bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø • er mødestabil Vi tilbyder: • gode og engagerede kollegaer i et travlt miljø • samarbejde med flere faggrupper • aktiv arbejdsplads, hvor udvikling og forandring er en del af hverdagen • grundig oplæring med fokus på et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn. Du vil blive ansat pr. 1.marts 2023 - i en fast stilling eller et vikariat på 37 timer/uge incl frokostpause. Arbejdstiderne er fra mandag-fredag kl 7.30-15.00 Arbejdsstedet er Universitetsbyen 30, 8000 Aarhus C. Yderligere oplysninger: Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Rikke Rømer Jensen på tlf.: 2461 5487, eller produktionsansvarlig medarbejder på tlf.: 2151 6307 Vil du være en del af Serviceproduktionen på Hospitalsapoteket ? Så send din ansøgning senest 8.januar Vi holder samtaler i uge 2 og 3 CV og eksamensvis skal vedlægges. Angiv i din ansøgning om du søger fast stilling og/eller tidsbegrænset stilling. H ospitalsapoteket Region Midtjylland er en regional afdeling med ca. 440 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Hospitalsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Hospitalsapoteket ønsker, i samarbejde med hospitalerne og med fokus på sektorovergange, at sikre medicin med omtanke – hver gang på den rigtige måde. Vi vil bidrage til effektiv og sammenhængende brug af medicin med fokus på kvalitet og økonomi. Læs mere om de enkelte områder i Hospitalsapoteket på hjemmesiden: www.hospitalsapoteket.rm.dk Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.