Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Psykologer søges til Traumepsykologisk Team – en fast fuldtidsstilling og et barselsvikariat på 35 timer

  • Aalborg KommuneDagspecialet
  • Bisgårdsvej 14,9200Aalborg SV,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vi søger psykologer med viden om børn og voksne i krise eller med traumatiske oplevelser i rygsækken, og som er velfunderet i de faglige metoder, samt er imødekommende og vedholdende i kontakten trods forskelligartede reaktioner i samspillet. Kom indenfor! Så byder vi velkommen til Traumepsykologisk Team. Her møder du os i kontorfællesskaber med plads til både koncentration, faglig sparring og kollegialt samvær. Vi går hver dag på arbejde for at hjælpe børn, unge og voksne/forældre med kognitive, følelsesmæssige, sociale og tilknytningsmæssige udfordringer. Vi støtter deres udviklingsproces og finder de rette løsninger og match, så de fremadrettet har trygge rammer og udviklingsmuligheder. Faglighed hos os er derfor bl.a. kendetegnet ved: At have kompetencer i forskellige metoder, f.eks. narrativ traumebehandling og EMDR. Et tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, socialrådgivere, skolelærere, plejefamilier m.fl. Specialiseret viden om forskellige typer svigt, traumer og vold (psykisk, fysisk, seksuel, materiel og/eller økonomisk). Vi glæder os til at høre mere om dig Du er autoriseret og har psykologfaglig erfaring med børn, unge og voksne. Du nikker indforstået, når vi nævner opgaver som børnepsykologisk undersøgelse, legeterapi samt samtaleforløb i traumesager og kriseforløb (f.eks. med kvinder og børn, der opholder sig på krisecentre). Men nok om vores forestilling om dig. Vi er mere interesserede i at læse… … om dine erfaringer med at udarbejde børnepsykologiske undersøgelser i form af test, samtaler og observation (evt. din viden om Neurosequential Model of Therapeutic, NMT). … en ægte tekstbid fra skriftlig dokumentation, du har udformet (5-10 linjer, anonymiseret naturligvis) samt et par kommentarer om dine overvejelser, når du dokumenterer. … eksempler på situationer, hvor du har opsøgt samarbejde med andre fagligheder for at løse en opgave med høj kvalitet. Det praktiske Organisatorisk er vi … umiddelbart indviklede set udefra, men du kan være sikker på at lande i et gedigent psykologfagligt miljø, hvor oplæring og supervision er en selvfølgelighed. Børne- og Ungerådgivningen i Center for Dag- og Døgntilbud har en vigtig målgruppe og kerneopgave, og det kræver selvsagt, at forskellige fagligheder samarbejder stærkt og tæt. Derfor er vi vant til, at de organisatoriske streger og opdelinger ændrer sig dynamisk. Det skal du være indstillet på. Pt. befinder vi os i Jernbanegade i centrum af Aalborg. Vi vil ansætte to nye kolleger: En fast stilling på 37 timer og et barselsvikariat på 35 timer. Angiv derfor, om du er interesseret i den ene eller begge stillinger. Hvis du tænker: ”Spændende stilling!” og alligevel har brug for mere afklaring om jobbet, ja så kontakter du bare psykolog/ koordinator Anne Krogh Jensen, tlf.: 2520 3911, akro-jv@aalborg.dk eller leder Bettina Kristensen, tlf.: 2520 3908, betk-jv@aalborg.dk Ansøgningsfristen er den 19. januar 2023, og vi har planlagt samtaler den 26. januar 2023. Stillingerne er omfattet af lokal løn, og der forhandles ud fra gældende overenskomst. Forud for ansættelse, indhenter vi straffe- og børneattest. Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. Vores kommune – i rivende udvikling Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.