Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Lægesekretær søges til spændende stilling i Klinik for Depression

  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 175,8200Aarhus N,Danmark
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Er du på udkig efter nye spændende udfordringer i et job med et godt arbejdsmiljø, så læs gerne videre. Udover fantastiske gode kolleger, får du mulighed for medindflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver. Vi søger en lægesekretær til en nyoprettet stilling i Klinik for Depression i Afdeling for Depression og Angst pr. 01.03.2023 eller efter nærmere aftale. Det er en fast stilling på 37 timer med en arbejdstid mandag-torsdag kl. 07.30-15.30 og fredag fra kl. 07.30-15.00. Vi skiftes til at tage en senvagt til kl. 18.00 hver 4. onsdag. Det vil være muligt med én hjemmearbejdsdag om ugen på en aftalt ugedag efter endt oplæring. Arbejdsopgaver Du vil blive en del af et fælles sekretariatet på syv sekretærer samt en sekretærelev. Sekretariatet bidrager til at sikre en effektiv drift. Vi søger en sekretær, der er rummelig og imødekommende i kontakten til både patienter og kolleger. Et godt arbejdsmiljø vægtes højt og derfor er fleksibilitet nødvendigt. Du vil være med til at løse tværfaglige opgaver i fællesskab med det øvrige sekretariat. Vi aftaler sammen, hvilke opgaver du skal varetage. Vi løser mange alsidige opgaver, blandt andet telefonpasning, logistisk udfordrende bookingopgaver til ambulant behandling, EPJ-administration, bestilling af teknisk udstyr, fordelingsmøder, UBR/henvisninger, registrering af regionsfunktionsniveau, journalskrivning samt support til behandlerne. Vi kan tilbyde En stilling i en klinik der værdsætter høj faglighed, et godt samarbejde og hvor vi har respekt for hinandens fagligheder. Et velfungerende team, der hjælper hinanden og hvor forskellige kompetencer anses for at være en fordel. En ansvarsfuld stilling, hvor du arbejder selvstændigt, men altid har mulighed for sparring samt sidemandsoplæring i nye opgaver. Mulighed for faglig og personlig udvikling. Hyggeligt socialt samvær i forbindelse med Kulturklubben og arrangementer både i sekretariatet samt på tværs af klinikken. Vi ønsker Du tidligere har arbejdet med lægesekretæropgaver. Du har et godt kendskab til EPJ og IT generelt. Du er ansvarsfuld, selvstændig og dynamisk. Du har mod på at varetage nye opgaver, har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver. Du har en aktiv tilgang til opgaveløsning. Du møder på arbejde med en positiv indstilling om at skabe det bedste patientforløb og med et ønske om at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Om Klinik for Depression Klinik for Depression er en enhed i Afdeling for Depression og Angst, ADA. Afdeling for Depression og Angst er én af de fire psykiatriske universitetsafdelinger, der udgør AUH Psykiatrien. Afdelingen består af tre sengeafsnit, fire klinikker samt Psykiatriens Hus i Aarhus. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb, således at behandlingen i sengeafsnit og ambulatorier er integrerede og føles meningsfulde for patienterne. Vi har fokus på inddragelse af patienter og pårørende i udredningen og behandlingen. Klinik for Depression består af et sekretariat, to behandlingsenheder samt en ECT- og TMS-Enhed. Klinikken yder ambulant behandling på et højt fagligt niveau. Vi har speciale i diagnosticering og behandling af patienter med moderat til svære depressioner i ambulant regi. Klinikkens medarbejderstab er tværfagligt sammensat af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver samt studerende, ca. 50 medarbejdere i alt. Sekretariatet består af 6 sekretærer samt 1 lægesekretærelev. Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for lægesekretærer. Yderligere oplysninger Henvendelse til koordinerende sekretær Vibeke Bruun eller ved ledende psykolog Vibeke Hansen på telefon nr. 7847 2310. Ansøgningsfrist: d.19.01.2023. Samtaler forventes afholdt: den 23.01.23 Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.