Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Vil du være med til at uddanne fremtidens ergoterapeuter? Hvidovre Kommune søger en klinisk underviser i ergoterapi.

  • Hvidovre KommuneGenoptræning og Rehabilitering
  • Hvidovrevej 272,2650Hvidovre,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Vil du arbejde med uddannelse af ergoterapeutstuderende og understøtte udvikling af den ergoterapeutiske indsats gennem driften, så har vi stillingen til dig. Morten (KUF) og Pia (vores tidligere kliniske underviser i ergoterapi) samt resten af de gode terapeuter er klar til at give dig en grundig indflyvning fra første dag. Dine opgaver bliver at gennemføre klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende samt bidrage i driften, når der ikke er studerende. Du får mulighed for at bidrage til udviklingen af den kliniske undervisning; ambitionen er at blive det bedste uddannelsessted for vores kommende kollegaer og vi er godt på vej. Dine driftsopgaver vil variere og der er mulighed for indflydelse på disse. Du vil primært være knyttet til den ambulante indsats og midlertidig døgnrehabilitering i ferieperioder. Stillingen er en kombination af klinisk undervisning og drift med ambition om, i fremtiden, at blive ren klinisk undervisning. Vi tilbyder dig et sjovt og ambitiøst kollegateam. Nye, lyse lokaler, hvori du kan udfolde dig. En god makker Morten og en leder og en organisation, der vil gøre mest muligt for at udvikle dig, dine kollegaer og organisationen. Du får mulighed for at præge dit eget arbejdsliv og opgaveløsningen, hvis du byder aktivt ind. Du bliver en del af en levende arbejdsplads, hvor du gør en forskel for både borgere og studerende og hvor du kan få tingene til at ske, hvis du vil. Hvor Christina og co. venter med kollegial sparring, dårlige jokes og spændende ergoterapeutiske opgaver, som bedst løses i fællesskab. Genoptræning og Rehabilitering er en stor organisation bestående af den ambulante genoptræning og midlertidig døgnrehabilitering. Vi et stærkt hold af fysio- og ergoterapeuter, som er ambitiøse og udviklingsorienterede. Vi har et stort fokus på samarbejde, faglig sparring og (tvær) faglighed og har godt sammenhold og trivsel. Vi er 19 fysioterapeuter og 11 ergoterapeuter samt to udviklingsterapeuter og to kliniske undervisere samt to terapeutfaglige ledere. Derudover deler vi lokaler med vores gode samarbejdspartnere i Sundhed og Forebyggelse. Den terapeutfaglige indsats er organiseret i 4 teams; Team 1 og 2, som varetager det ambulante område, Neuroteamet, som arbejder med specialiseret og avanceret neurologisk rehabilitering og MDR-teamet, som varetager genoptræning- og rehabilitering på vores midlertidige pladser. Indsatsen leveres på 2 matrikler, ligesom den kliniske undervisning. Så hvis du har mod på at bidrage til udviklingen af den ergoterapeutiske praksis og den kliniske undervisning er Genoptræning og Rehabilitering muligvis din kommende arbejdsplads. Vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte terapeutfaglig leder Tanja Nord txn@hvidovre.dk tlf. 2073 9285. Stillingen er på 32 timer med ansættelse pr. 1. marts. Ansøgningsfrist d. 18. januar 2023. Jobsamtaler afholdes d. 24. januar.