Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Omsorgsmedhjælper til Bostedet Viben for borgere med erhvervet hjerneskade

  • Københavns KommuneViben
  • Vibevej 8,2400København NV,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Brænder du for at skabe et meningsfuldt og værdigt liv for borgere med hjerneskade? Har du gode menneskelige kompetencer, og formår du at aflæse behov og skabe tryghed og struktur omkring dig? Går du på arbejde med et smil, og har du lyst til at bidrage til en stærk tværfaglig kultur, hvor den enkelte borgers ønsker og ressourcer er i fokus? Så er du lige den nye kollega, vi står og mangler. Bostedet Viben På Viben arbejder pædagoger, sundhedsfaglige og omsorgsmedhjælpere sammen om at skabe gode og meningsfulde liv for vores borgere. Vores borgere er livsglade og unikke med mod på og lyst til at få det bedste ud af livet. På Viben tror vi på, at borgerne har fortjent et liv med indhold og oplevelser, og det er borgernes livskvalitet, der er vores centrale omdrejningspunkt. Derfor er en del af vores kerneopgave at skabe rammerne, så borgerne kan leve det liv, de ønsker. Tværfaglig samarbejdskultur På Viben sætter vi store krav til fagligheden blandt medarbejderne, og vi forventer noget af hinanden. Det er vigtigt, at borgerne bliver mødt af kompetente, professionelle medarbejdere, der forstår sig på målgruppen og ved, hvad det vil sige at indgå i tværfaglige teams, og som kan agere professionelt over for både medarbejdere, borgere og pårørende. Din kommende kollega Charlotte siger om arbejdspladsen: ”Jeg synes, at jeg får så meget tværfaglig viden, som jeg ikke har fået i de 33 år, hvor jeg har været pædagog. Jeg synes, at jeg bliver anerkendt for min uddannelse, min faglige baggrund og mine kompetencer. Der bliver troet på, at man kan – for så kan man også mere. Man bliver udfordret, men i og med at man bliver udfordret og troet på, så lykkes det også”. Vi er placeret i København NV nær Nørrebro Station og er et hus med mange muligheder. Vi har vores eget interne dagtilbud, en skøn have, årlig sommerfest, og der er løbende spændende aktiviteter og oplevelser for beboerne. Om dig Du brænder for at arbejde med vores målgruppe og har gerne en viden om området. Det ikke dit CV, vi vægter højest, men din tilgang til opgaverne og din måde at møde udfordringer på. Vi leder efter en omsorgsmedhjælper, som er god til at tage fra, har mod på opgaven, og som har lyst til at give vores fantastiske målgruppe et godt og meningsfuldt liv. Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du typen, vi søger: Du sætter en ære i at etablere en god dialog med beboere og pårørende. Du har erfaring med dokumentationsarbejde og i at udarbejde pædagogiske planer. Du mestrer og kan se fordelene i at arbejde tværprofessionelt og bidrage til et godt arbejdsmiljø. Du er indstillet på, at stillingen også indeholder plejeopgaver og daglige gøremål som hjælp og støtte til smårengøring og tøjvask. Du trives med at tage et medansvar for arbejdsfællesskabet og være en del af et tværfagligt kontaktteam, hvor vidensdeling og opfølgning på opgaver omkring den enkelte borger er det centrale. Du har basale it-kundskaber og formidlingsevner. Du har lyst til at deltage i og bidrage til et godt fagligt og socialt kollegaskab. Et hus med udvikling og medinddragelse På Viben arbejder vi med netværksbaserede teams, hvilket betyder, at man som medarbejder forventes at være en del af at finde løsninger på de udfordringer, man møder i jobbet. Ledelsen kan noget, men ikke alt, og ofte er medarbejderne eksperter i livet, der foregår i huset, så det dyrker vi flittigt. Derfor er der også plads til at være med til at forme organisationen. Så hvis du har en god idé, så lytter vi gerne. En anden måde vi understøtter medarbejdernes opgaver på, er gennem vores faglige personale. Vi har en koordinator ansat på Viben, som hjælper medarbejderne med det administrative arbejde og som understøtter vagtplanlægningen på tværs af huset. Vi har en neurofaglig konsulent tilknyttet Viben, der sikrer det høje faglig niveau på Viben og som understøtter medarbejderne gennem bl.a. undervisning og sparring. En god start Vi ønsker at tage godt imod vores nye medarbejdere, og derfor får du inden du starter tilknyttet en dygtig kollega. Dine første to dage vil gå med at blive introduceret til Viben. Efterfølgende følger du en kollega i fire introvagter, hvilket betyder, at du får god tid til at lære opgaver, beboere og husets rytme at kende. Vores medarbejdere fortæller selv, at det er en god oplevelse at starte og lande hos os på Viben, og det håber vi derfor også, at du vil opleve. En del af Center for Omsorg og Specialpædagogik Viben er en del af Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS) under Borgercenter Handicap i Københavns Kommunes socialforvaltning. Vi er i alt 16 tilbud i dette center, som alle er for voksne borgere med handicap. Derudover har vi to snoezelrum og en specialterapi, som vi også samarbejder aktivt med for at skabe udvikling for borgerne på Viben. I COS går vi højt op i faglighed, og derfor tilbydes alle pædagoger en diplomuddannelse i neuropædagogik, når de har været her i et år. Praktiske detaljer og informationer Stillingen er på 30-37 timer ugentligt. Arbejdstiderne veksler mellem dag- og aftenvagter, og der er weekendvagter hver anden weekend. Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at få indflydelse på vagtplanen for at sikre en god work/life balance. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale. Du vil få en attraktiv løn efter gældende overenskomst og med mulighed for tillæg inden for rammerne af Ny Løn. Der indhentes referencer og straffeattest ved ansættelse. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Sell på 2938 6751 eller Jesper Andreasen på 2155 4413. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis. Søg via linket senest søndag den 15. januar 2023 Vi holder ansættelsessamtaler løbende.