Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Fysioterapeut søges til specialiseret palliativ fysioterapi på Bispebjerg Hospital

  • Bispebjerg Hospital
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vi søger en fysioterapeut til et spændende job indenfor specialiseret palliation - Stillingen er på 37 timer. Du vil i denne funktion tilrettelægge og gennemføre lindrende fysioterapi, udarbejde mobiliserings- og forflytningsplaner, være med til at koordinere en god udskrivelse for patienten samt være afdelingens forflytningsvejleder. Hvem er vi? Du vil blive ansat i Fysio- og ergoterapiafdelingen med daglig funktion på Palliativ Afdeling. Fysio- og ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fungerer som en klinisk tværgående enhed med egen forskningsenhed. I afdelingen ønsker vi at gøre en forskel. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige standard gennem progressiv og kritisk tilgang til vores arbejde – vi forventer, at du arbejder med samme udgangspunkt og naturligt tager aktiv del i udviklingen. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt og prioriterer det gode samarbejde dels i teamet, men også på afdelingerne med vores tværfaglige kollegaer. Palliativ Afdeling Palliativ Afdeling har til formål at fremme livskvaliteten hos den enkelte patient, og arbejdet retter sig mod den fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle lidelse, der er forbundet med livstruende sygdom. Det hele menneske er i centrum og tværfaglighed og tværprofessionel sparring vægtes højt i afdelingen. Det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt for at kunne tilbyde vores patienter den bedst mulige behandling, uagtet om det er de fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle lidelser, der belaster dem. Om stillingen I den specialiserede palliative fysioterapi hører det til terapeutens rolle at omsætte de generelle fysioterapeutiske kompetencer til lindrende behandling, der naturligt modsvarer de behov, den enkelte patient har. De behov er bl.a. oftest karakteriseret ved progression i symptomer og stor variation fra dag til dag. Dine arbejdsopgaver vil være i sengeafsnittet og du får som terapeut stor mulighed for at sætte dit præg på det tværprofessionelle arbejde i afdelingen. Den fysioterapeutiske indsats omfatter undersøgelse, vurdering, udarbejdelse af behandlingsmål og plan for en samlet palliativ indsats. Fysioterapi vil i afdelingen indeholde f.eks. manuel kropsterapi- herunder massage, respirationsfysioterapi, faldforebyggelse, vedligeholdelse af funktionsevne, forebyggelse af kontrakturer og decubitus mm. Du kommer endvidere til at udarbejde mobiliserings-, forflytnings-, og lejringsplaner og du vil være med til at forflytte og mobilisere patienterne i forbindelse med det daglige arbejde i afdelingen. Det er naturligt, at du tager en aktiv rolle i at understøtte, instruere og vejlede tværprofessionelle samarbejdspartnere og pårørende i afdelingen. Du deltager på lige fod med andre ansatte aktivt og deltagende i konferencer og møder i afdelingen. I afdelingens ambulante funktion er der en fysioterapeut, som du vil indgå i et monofagligt arbejdsfællesskab med. Vi tilbyder: Et udfordrende og spændende job inden for specialiseret palliation Et tværprofessionelt samarbejde, hvor terapeuter er en værdsat og vigtig faggruppe i patientforløbet en arbejdsplads med positive forventninger En arbejdsplads med fokus på udvikling, forskning og kompetencer Vi forestiller os, at du: Har erfaring med og uddannelse i fysioterapi til patienter med livstruende sygdomme Er nærværende, deltagende, i besiddelse af rummelighed og opmærksomhed på egen adfærd Udviser selvstændighed, evne til at planlægge og udføre og udvikle kvalificeret fysioterapi til mennesker, der er livstruende syge Har gode kommunikative egenskaber, udviser engagement og er tydelig og bevidst omkring egen faglighed og rolle Er ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner Har erfaring med lymfødem behandling eller er interesseret i at uddanne dig inden for dette Ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse d. 01.03.2023. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansøgningsprocedure Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefterapeut Naja Mark Henriksen på telefon 51 43 62 87 eller læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk . Ansøgningsfristen er d. 17.01.23. Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 25.01.23 Ansøgning og CV sendes online via linket herunder. Se filmen: https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx - og få en fornemmelse af vores hospital. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet