Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

klinisk specialistsygeplejerske Onkologisk Ambulatorium Roskilde

  • Region Sjælland
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Klinisk Specialist Sygeplejerske til Onkologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Er du klar til et jobskifte, så er der mulighed for at søge en spændende stilling i Onkologisk Ambulatorium. Personalet består af 18 sygeplejersker, nogle med lang onkologisk erfaring, andre har været kortere tid i specialet. Sygeplejerskerne varetager medicinsk kræftbehandling til patienter med lungekræft, gynækologisk kræft, bugspytkirtelkræft samt kræft i tyk- og endetarm, har call-centerfunktion, og uddanner sygeplejestuderende. Der er stor udvikling i behandling af vores patienter og derfor også behov for undervisning og nye arbejdsgange . Ambulatoriet har et tæt tværfagligt samarbejde med sengeafsnit, daghospital og Klinisk Forskningsenhed. Man er i tæt dialog med de patienter man behandler. Sygeplejerskerne arbejder i makkerpar så man har en sparringspartner i dagens løb. Som ny medarbejder bliver du en del af SUH nye introduktion det første år af din ansættelse. Vi har fokus på udvikling af vores faglige og personlige kompetencer og har derfor brug for en klinisk specialist sygeplejerske, som samtidig, har dage med patientbehandlinger i ambulatoriet. Vi søger en kollega som - har master eller kandidat i klinisk sygepleje - Har onkologisk erfaring eller lyst til at lære specialet. Hvis du ikke har onkologisk erfaring erhverves dette ved din ansættelse i onkologisk ambulatorium, hvor du så efter 1 år kan påbegynde funktion, som klinisk specialistsygeplejerske - Har kursus i Medicinsk Kræftbehandling, eller er motiveret for at tage det i foråret 2023 (37 t e-learning) - lyst til at arbejde 2-3 dage i patientplejen og 1-2 dage til udviklingsarbejde i onkologisk ambulatorium Roskilde. Vi har et onkologisk ambulatorium i Næstved, og de to ambulatorier skal samles i én enhed når begge afsnit flytter til SUH Køge 2026. I tiden frem til sammenlægning vil der være et stigende samarbejde de to afsnit imellem, hvor den klinisk ansvarlige sygeplejerske bliver en væsentlig aktør i processen - Har overblik og kan agere i et travlt ambulatorium, med alvorligt syge patienter - Er ansvarsbevidst og kan sige til og fra - Er åben, har humor og let til smil - kan undervise både i egen gruppe og tværfagligt, - kan gå foran i implementering og udvikling af sygeplejen i ambulatoriet, og tør gå nye veje - kan varetage selvstændige ansvarsområder som patientinformation på forskellige medier, dialog med patienter og samarbejdspartnere samt præsentere egne forslag til forbedring af kvaliteten af sygeplejen i ambulatoriet Onkologisk Ambulatorium tilbyder - grundig tilrettelagt introduktionsforløb med mentor og buddy - Et spændende speciale hvor der kommer nye behandlinger og den faglige udvikling er i fokus, - arbejde med personcentreret praksis. Afdelingen er tilknyttet sygeplejeprofessor Brendan McCormack - Et tværfagligt samarbejde om afsnittets patientforløb - En personalegruppe som har fællesskab både fagligt og socialt - Arbejdstider på hverdage i tidsrummet 8-16 samt nogle senvagter til kl 18. Der kan forekomme enkelte weekend/helligdage i dagvagt i løbet af et år Vi håber at høre fra dig, og om hvilke andre interessante kompetencer, du har fået som sygeplejerske som kan sættes i spil i stillingen som Klinisk Sygeplejespecialist i Onkologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus. Du er meget velkommen til at aflægge et besøg i afsnittet eller kontakte os for yderligere oplysninger. vi glæder os til at høre fra dig. Om Sjællands Universitetshospital Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på. Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på : http://www.regionsjaelland.dk/suh Se film om Sjællands Universitetshospital: Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet