Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Social- og sundhedsassistent til Kaas Plejecenter

  • Jammerbugt Kommune
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vil du også være en del af hverdagslivet i vores hus? Kaas Demensplejecenter har lige nu en ledig stilling som social- og sundhedsassistent i dagvagt Da en af vores medarbejdere har valgt at stoppe sit arbejdsliv, har en anden medarbejder fået mod på en aftenvagt. Der er derfor lige nu en attraktiv stilling ledig som SSA i dagvagt med arbejde i lige weekender. Så hvis du har lysten til at indgå i et fællesskab til gavn for vores demente beboere, og være med til at sikre at beboerne på Kaas Demensplejecenter - kan leve et godt liv; nemlig deres eget! – Så er du helt sikkert den kollega vi søger. Kaas Demensplejecenter er kendt som et attraktivt specialtilbud og et hyggeligt plejecenter, hvor beboere og deres pårørende er i centrum, og mødes af smilende medarbejdere med lyst til at være omkring dem. Vi har 21 faste pladser og 1 aflastningsplads. Vores fokus er på hverdagslivets store og små gøremål, og her arbejder vi ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi med personcentreret omsorg. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang og med fokus på at skabe det gode hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ressourcer, behov og interesser. Vi tror på, at vores beboere får det bedste liv ved selv at være aktive medspillere så længe de kan. Den tilgang og kultur er vi både glade for og stolte over, og den kan lykkes fordi vi er gode til at løfte i flok og til at samarbejde med både beboere, deres pårørende og de mange frivillige, der hjælper os i hverdagen. Vi sætter en ære i at tage godt imod nye beboere og samarbejdspartnere i vores hus, da det giver et godt fundament for det videre samarbejde. For os er det vigtigt at vores plejecenter er kendt som et rart sted at komme, og som et sted hvor vi alle trives og har det godt. Kaas Demensplejecenter er et hus, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs, når det er nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og indstillet på, at hverdagen indimellem kan ændre sig. Vores faglige dokumentation foregår i Nexus. Hvis du ikke allerede kender og bruger systemet, skal du være indstillet på at lære det og vi hjælper dig selvfølgelig i gang. Et af de nye tiltag vi skal i gang med indenfor demensfeltet, bliver implementeringen af beboerkonferencer med afsæt i beboernes livshistorier og ressourcer, samt andre udviklingstiltag indenfor kommunens demenspleje. Dig og dine kompetencer Vi er på udkig efter dig, der brænder for at arbejde med demente. Dig, som motiveres af at være tæt på beboerne, og af at gøre en forskel sammen med dem. Dig som ved hvor vigtigt det er at samarbejde, fordi både du og dine kolleger er vigtige i plejecenterets hverdag. Om Dig Er uddannet social- og sundhedsassistent Er faglig velfunderet, og har lyst til faglig og personlig udvikling Udviser engagement, er initiativrig og kreativ tænkende Har lyst til og interesse i at arbejde med borgere med demens sygdomme og bidrage til det gode hverdagsliv Er i besiddelse af en positiv tilgang i samarbejdet med andre, både beboere, deres pårørende, vores frivillige og dine fremtidige kollegaer Tager ansvar, og arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en naturlig del af hverdagen Er rummelig og anerkendende, også i en travl hverdag Vi tilbyder En arbejdsplads i udvikling, hvor der løbende sker nye spændende tiltag indenfor demensfeltet Muligheder for både personlig og faglig udvikling i form af relevante kurser En arbejdsplads med fokus på trivsel og et sundt arbejdsmiljø En god samarbejdskultur med plads til ansvar og selvstændighed Sundhedsordning for ansatte i Jammerbugt Kommune Fantastiske og engagerede kollegaer med gode kollegiale sparringsevner God introduktion Stillingen ønskes besat snarest muligt, og er på gennemsnitlig 37 timer/ugentlig. Ønskes lavere timeantal kan dette også aftales. Yderligere oplysninger Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Charlotte Malmmose på telefon 41 91 37 41 eller på mail cmo@jammerbugt.dk hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan læse mere om Kaas Plejecenter her – ellers besøg os på Facebook. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdsstedets adresse er Gammelgaardsvej 44-46 i Kaas, 9490 Pandrup Ansøgningsfrist Samtaler afvikles løbende, og vi ansætter når rette kandidat findes. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet