Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Forebyggende socialrådgiver/formidler i Fremskudt Socialfaglig Indsats

  • Gribskov Kommune
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vi søger en engageret og fagligt dygtig socialrådgiver eller socialformidler, der brænder for tidlig opsporing og tidlige forebyggende indsatser til socialt udsatte børn og unge og deres familier. En af vores dygtige forebyggende rådgivere har søgt nye udfordringer i vores dagvagt. Derfor søger vi i Gribskov Kommunes Fremskudte Socialfaglige Indsats (FSI) en ny kollega. FSI er et tilbud til alle kommunale dagtilbud, distriktsskoler og borgere i Gribskov Kommune, hvor vi arbejder med tidlig opsporing af børn og unge i mistrivsel og tidlige forebyggende indsatser. Om dig Du har lyst til at bruge dine kompetencer som socialrådgiver/formidler i arbejdet med den helt tidlige, forebyggende indsats – et arbejde, der primært foregår ude på vores skoler og daginstitutioner. Du brænder grundlæggende for at sikre socialt udsatte børn og unge og deres familier den rette vejledning, hjælp og støtte igennem et tæt samarbejde i øjenhøjde. Vi lægger vægt på, at du er uddannet socialrådgiver og socialformidler, evt. med efteruddannelse har erfaring fra det specialiserede børneområde kan arbejde selvstændigt og anvende faglige metoder og tilgange f.eks. Signs of Safety (evt. med oplæring) har lyst til at arbejde tæt sammen med familier, børn og unge og en bred vifte af forskellige fagligheder er optaget af at medvirke til gode tværfaglige løsninger, og god til at samarbejde på tværs af fagligheder i hele organisationen har mod på og lyst til at arbejde ude på skoler, i daginstitutioner og i børnene og familiernes hjem kan lide en omskiftelig hverdag, hvor dagene aldrig er ens har et godt humør og et positivt livssyn har egen bil til rådighed. Om stillingen I Gribskov kommune tror vi på en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats, og vi har derfor siden 2015 udviklet på netop denne indsats og skabt gode resultater, både for familier og vores samarbejdspartnere. Vi ønsker i FSI at blive endnu bedre til det forebyggende arbejde, og vi har brug for kollegaer som deler denne passion. Dit daglige arbejde kommer derfor til at foregå på skolerne, daginstitutionerne og i hjemmene hos familierne, så du skal kunne lide en omskiftelig hverdag, hvor dagene aldrig er ens og som foregår der hvor det sker - tæt på vores børn og unge i Gribskov Kommune. Eksempler på arbejdsopgaver: tidlig opsporing samt vurdering af bekymringsgrad facilitering af netværksmøder råd og vejledning samt sparring til skoler og dagtilbud, blandt andet gennem deltagelse i vores ”sparringsråd” råd og vejledningsforløb med børn, unge og familier efter servicelovens §11 kortere ”behandling light” samtaleforløb med børn, unge og familier, herunder gruppeforløb formidling af lovgivning mm. I FSI er der ansat 8 forebyggende rådgivere. Vi er et team som lægger stor vægt på faglig sparring og udvikling, både via uddannelse men også ved intern udvikling. Du skal derfor have lyst til at videreformidle viden til teamet på eksempelvis temadage og sparring generelt. Vi arbejder med Børnelinealen, Indsatstrappen, LØFT, Signs Of Safety og fagsystemet SB-SYS. FSI hører under Center for Sociale Indsatser. Vi er organiseret som et team med FSI rådgivere, pr. 1. januar 2023 under samme ledelse som vores interne Familieindsats. Ud over Familieindsatsen arbejder vi tæt sammen med Familierådgivningen, Unge-Indsatsen, SSP, PPR, UU-vejledere, sundhedsplejen og selvfølgelig kommunens dagtilbud og skoler. Vi tilbyder: et udfordrende og spændende arbejdsområde med alsidige opgaver et stærkt socialt fællesskab med godt humør og plads til den enkelte høj grad af frihed til kreativ opgaveløsning en arbejdsplads med en flad struktur, hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse i det daglige arbejde faglig sparring med kompetente kolleger og ledelse med fokus på kvalitet tæt tværfagligt samarbejde mulighed for faglig udvikling flekstid ekstern supervision Center for Sociale Indsatser er beliggende centralt i Gilleleje – tæt ved stationen, handelsbyen og havet – i et hus, hvor FSI-teamet har et fælles kontor. I midten af 2023 flytter vi til nye lokaler i Helsinge sammen med vores nærmeste samarbejdspartnere. Din fysiske arbejdsplads er dog først om fremmest på skolerne og i dagtilbuddene i hele kommunen. Løn og ansættelse Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny løn. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer og ønskes besat senest den 1. marts 2023 og gerne tidligere. Yderligere oplysninger Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Frederik Kjær på telefon 72 49 69 72. Ansøgningsfrist Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 5. januar 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 og 3. Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'. Gribskov Kommunes værdier Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet