Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Ungdomskonsulent til HK MidtVest

  • HK/Midtvest
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Ungdomskonsulent søges til HK MidtVest Er du en stærk formidler, god til at skabe relationer og vil du arbejde for, at mange unge bliver medlemmer af HK og engagerer sig aktivt i HK’s fællesskab? I forbindelse med HK’s øgede indsats omkring KVU/MVU området, søger vi en ny medarbejder. Har du en positiv indstilling til fagbevægelsen og lyst til at arbejde med medlemmer og den forskel, vi skaber på det danske arbejdsmarked? Ser du dig selv som en god formidler, netværksskaber, struktureret og handlingsorienteret? Og har du lyst til at arbejde i en af Danmarks største fagforeninger? Hvis du kan svare ja, så har vi måske lige det job, du går og søger efter. Vi leder efter en ny kollega, der kan fortsætte vores samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studerende og elever. Du bliver en del af et ungdomsteam på fire personer: Vi fordeler opgaverne mellem os, når holdet er sat, så vi udnytter teamets kompetencer bedst muligt. Som ungdomsorganiser skal du blandt andet: Planlægge og gennemføre oplæg, faglige aktiviteter, sociale events m.m. for og med elever og studerende under deres uddannelse Agere kontaktperson for studerende medlemmer Finde, aktivere og delvist facilitere vores HK ungenetværk Ringe til elever og studerende med fokus på det, de har brug for i deres situation - eksempelvis når deres uddannelse er ved at være færdig, og de nu skal videre til noget nyt Igangsætte og gennemføre særlige, målrettede aktiviteter og indsatser til unge, der stiller dem stærkere under uddannelse eller i fritids- og studiejob Planlægge, afholde og evaluere Jobpatrulje Vores forventninger til dig Vi lægger vægt på, at du kan identificere dig med målgruppen og har erfaring med at tale med unge i øjenhøjde. Du har lyst til at opsøge unge gennem både telefonen og face-to-face. Vi forventer derudover, at: Du har et stort drive, er målrettet og kan lide at ’være på’ Du er socialt anlagt og kan lide den udadvendte, opsøgende rolle Du kan formidle og undervise om bl.a. HK, den danske model og jobsøgning Du kan opbygge og vedligeholde relationer, netværk og skabe nye samarbejder med uddannelsesinstitutioner Du kan arbejde struktureret og selvstændigt Du tør gå forrest og være en del af et team, hvor der samarbejdes og koordineres på tværs Du er nysgerrig, udviklingsorienteret og har godt humør Du vil være med til at skabe målbare resultater for vores medlemmer og organisationen Du er mødestabil og overholder dine aftaler Du kan se idéen i kommunikation på sociale medier Vi tilbyder Et spændende og udfordrende job med motiverede og kompetente kollegaer. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel atmosfære, hvor faglig og personlig kompetenceudvikling også prioriteres højt. Vi tilbyder dig stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde, ligesom vi garanterer dig evt. nødvendig oplæring og uddannelse til at klare jobbet. Du får fast base på vores hovedkontor i Herning, men en stor del af arbejdet vil foregå på studiesteder og arbejdspladser, hvor du kan være alene med opgaven. Vi dækker Viborg, Skive, Holstebro, Nykøbing-Mors, Herning, Ringkøbing-Skjern, m.fl. Vores vision er, at vi sætter medlemmet i centrum og har en attraktiv arbejdsplads med trivsel og udvikling. Vi tror på fællesskabet, men vi tror også på den enkelte. Fællesskabet gør den enkelte stærkere, og derfor siger vi: sammen er du stærkere. Løn- og ansættelsesvilkår samt ansættelsessted Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (mellem HK Provinsklubben og Sammenslutningen af HK's provinsafdelinger, SAP). Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er på ikke fast tilrettelagt arbejdstid. I praksis betyder det, at dine arbejdstimer kan ligge udenfor normal kontortid, når opgaverne kræver det. Det er en forudsætning, at du har kørekort og bil til rådighed. Du får tjenestested i Herning, men en betydelig del af din arbejdstid vil blive brugt til besøg på HK-arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Midt- og Vestjylland. Ansøgning og ansættelsessamtale Ansøgningsfrist er fredag den 13. januar 2023, kl. 9.00. Send en motiveret ansøgning, et overskueligt CV og eksamensbevis fra senest afsluttede uddannelse ved at klikke på ”ANSØG” nedenfor. Vi forventer at udvælge kandidater onsdag den 18. januar 2023, og herefter at afholde samtaler tirsdag den 24. januar 2023 i afdelingens lokaler i Herning. Tiltrædelse Den 1. marts 2023 eller snarest derefter. Yderligere oplysninger Du kan få yderligere oplysninger om jobbet hos funktionschef Tom Uldahl Christiansen på tlf. 3033 3580 eller hos ungdomskonsulent Sanne Alsing på tlf. 2178 7691. ------------------------------------------------------------------------------------------ HK MidtVest er en afdeling med ca. 17.000 medlemmer. Vi dækker geografisk Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer, Skive, Morsø og Viborg Kommuner og er således områdets største fagforening. Vi er 60 velkvalificerede medarbejdere . Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet