Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Jordemoder eller sygeplejerske til almen praksis

  • Farum Lægehus I/S
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vi er en klinik i rivende udvikling, hvor vi har besluttet at udvide klinikken med en erfaren jordemoder til at tage selvstændige konsultationer. Alternativt kan du være sygeplejerske med erfaring fra børn eller gravide. Farum Lægehus er en veletableret lægeklinik beliggende i Farum Midtpunkt centralt i Farum. Vi har en bred palette af patienter med både kronikere, ældre og børnefamilier. I alt ca 4.600 søde patienter. I klinikken har vi valgt at uddelegere kontrol af kroniske sygdomme til vores sygeplejersker, og derudover søger vi nu en fast konsultationsjordemoder/-sygeplejerske, der vil hjælpe os med børneundersøgelser, gravide, prævention, spiraler, smear, seksuelt overførte sygdomme og på sigt også gerne fx overgangsalder, inkontinens og osteoporose. Vi forventer, at du har lyst og interesse for at arbejde selvstændigt og holde dig opdateret inden for disse områder, og vi forestiller os, at du vil blive den faste omsorgsperson for disse patientkategorier. Din arbejdsdag vil bestå af selvstændige konsultationer af typisk et kvarters varighed, eventuelt længere efter kompleksitet. Da stillingen er nyoprettet vil du få muligheden for at være med til at sætte dit præg på arbejdet som vores nye jordemoder/sygeplejerske i klinikken. Der vil være rig mulighed for personlig og faglig udvikling gennem undervisning og efteruddannelse, og der er selvfølgelig altid mulighed for lægelig supervision. Dit nye team Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med engagerede kollegaer, der prioriterer trivsel og godt kollegaskab, og hvor værdier som respekt, trivsel og loyalitet er i højsædet. Klinikken består af to kompagnoner, en fast speciallægevikar, to sygeplejersker, to erfarne lægesekretærer, en praksismanager samt et hold af medicinstuderende. Klinikken deltager i efteruddannelse af yngre læger, hvor vi løbende har 1-2 tilknyttet. Vi gør os umage for at yde en god service og skabe en klinik, hvor patienterne er glade for at komme, føler sig trygge i behandlingen, og hvor vi som kollegaer møder glade ind på job og går glade hjem. Vi tilstræber en glad og venlig tone. Vi forventer, at du er interesseret i en stabil og mangeårig ansættelse, da vi ønsker os et permanent team med et godt samarbejde med lægerne og det øvrige personale. Interesseret? Kan du nikke genkendende til ovenstående med lyst til at bruge din faglige dygtighed med flair for at arbejde i et team i udvikling, så hører vi gerne fra dig. Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte læge Pernille Christine Jørgensen eller praksismanager Lene Voigt. Er du vores nye kollega, bedes du sende din ansøgning samt CV i pdf-format. Ansættelsesvilkår: Tiltrædelse 1. marts 2023 eller efter aftale. Arbejdstid ca. 28 timer med forventeligt en onsdag til kl. 18.00. Løn efter HKs overenskomst samt eventuelt personligt tillæg efter kvalifikationer. DSR for sygeplejerske. Ansøgningsfrist den 3/1-23. Samtaler forventes afholde løbende eller i uge 3. Vi ser frem til at høre fra dig Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet