Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Kære julemand, vi ønsker os en sygeplejerske, som vil være koordinator hos os.

  • Rudersdal Kommune
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

I denne juletid må det være på sin plads, at sende et ønske til julemanden. Derfor ønsker vi os en sygeplejerske med interesse for at arbejde med faglig ledelse, koordinering og udvikling, i en hverdag med tid til omsorg og sygepleje Om jobbet Jeg hedder Pia og er den ene koordinator, som arbejder på Frydenholm 2. sal. Jeg er uddannet social og sundhedsassistent og står og mangler en kollega, der er uddannet sygeplejerske, og som har lyst til at bidrage til en hverdag med omsorg og livskvalitet for vores 23 beboere. Som koordinatorer skal du og jeg, i tæt samarbejde, stå for den daglige planlægning og koordinering af pleje- og omsorgsopgaver, sygeplejefaglige indsatser og tværfaglige medarbejderressourcer. Dit arbejde vil bl.a. bestå i: At være med til at skabe refleksion og fagligt sprog i hverdagen, samt ved tværfaglige beboerkonferencer og triage-møder. At understøtte den faglige dokumentation At være med til at skabe rammer for læring og være med til ”at vise vejen”, fx ved sidemandsoplæring, feedback og vejledning At være med til, at udføre sundheds- og sygeplejefaglige opgaver hos den enkelte beboer – og herigennem være med til, at sikre den mest optimale og helhedsorienterede pleje og omsorg til den enkelte beboer. At være med til at identificere og iværksætte tiltag der understøtter arbejdet med kerneopgaven, herunder at højne borgernes trivsel. Din profil Du er uddannet sygeplejerske og har interesse for ældreområdet og gerne erfaring herfra. Du værdsætter et tværfagligt samarbejde og er i stand til at sætte borgerens behov i centrum set fra forskellige perspektiver. Du har pædagogiske kompetencer og gode kommunikative evner, og har lyst og mod på at deltage i helhedsorienteret pleje, hvor disse kompetencer kommer i spil. Du arbejder helhedsorienteret og ser borgerens familie som en betydningsfuld og vigtig samarbejdspartner. Du arbejder struktureret og systematisk Du er god til at se nye muligheder og er nysgerrig efter at lære nyt. Du må gerne være uddannet klinisk vejleder og/eller have interesse i at have studerende. Derfor skal du vælge os Vi arbejder tværfagligt og vægter et positivt arbejdsmiljø højt, hvor vi kan udvikle os sammen og lære af hinanden. Plejecentret er indrettet med moderne faciliteter og teknologi, som vi bruger i vores dagligdag. Vi er optagede af medarbejderudvikling og har fokus på at skabe et meningsfuldt liv for beboerne, med udgangspunkt i deres ressourcer/ønsker og i leve-bo miljø tanken. Vi har en nærværende og synlig ledelse, som ser muligheder frem for begrænsninger. Vi er en fleksibel arbejdsplads der ”tør” udføre opgaverne ud fra beboerens behov. Det kræver høje kompetencer, men giver også frihed i arbejdet. Vi vægter en høj faglig kvalitet hvorfor vi afholder triage-møder, beboerkonferencer, temauger og intern undervisning. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med terapeuter, akutteamet, samt plejehjemslægen. Du vil blive en del af et engageret og positivt indstillet tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere Et team, hvor vi mener at tværfaglighed er en forudsætning for, at vi kan løse kerneopgaven bedst muligt ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Vi vægter humor højt, og elsker at grine sammen med beboerne. Vi sikrer en grundig introduktion, så du oplever dig klædt på til at varetage dine arbejdsområder. Ansættelsesvilkår Stillingen er 32-37 timer/uge dagvagt med weekendarbejde hver 3. uge. Om os Plejecenter Frydenholm er fra 2016 ,beliggende naturskønt i Holte og med gode forbindelser til offentlig transport. På Plejecenteret bor 59 beboere, fordelt på 3 afdelinger, med forskellige behov for pleje og omsorg. Bygningen vi har til huse i, er indrettet med moderne faciliteter og høj teknologi. Hele tankegangen er baseret på leve-bo princippet og vi har stort fokus på det socialpædagogiske, hvorfor vi har vores egen Marte Meo terapeut. Vores hverdag tager derfor udgangspunkt i at ethvert menneske skal ses, høres og forstås, og at vi ser dette som vores fornemmeste opgave. Vi arbejder ud fra Rudersdal kommunes 5 værdier for at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen. Disse er: Vi har et stærkt borgerblik Vi har fælles mål og ansvar Vi arbejder sammen på tværs Vi bygger vores organisation på tillid Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt. Ansøgning, samtale og kontakt Hvis dette lyder interessant, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Sabrina på telefon 46112271 ved spørgsmål eller hvis du vil komme og besøge os. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige. Du kan også bare søge jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Samtaler: Indkaldes til løbende, afholdes efter aftale Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet