Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Det første møde med strålebehandling

  • Rigshospitalet
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Rigshospitalet Afdeling for Kræftbehandling, Strålebehandling, klinik 3981 Kunne du tænke dig at være det første møde kræftpatienterne har, når de skal have strålebehandling? Nu har du muligheden for et spændende job, hvor patientkontakt og teknik spiller tæt sammen, og hvor du er med til at planlægge patienterne til deres strålebehandling. Vores kollega vil en tur til Grønland, så vi søger en til fast stilling på 37 timer i dagstiden pr 1. februar eller efter aftale. Vi har åbent mandag-fredag samt akutfunktion lørdag og helligdage. ”Jeg kan godt lide, at mit arbejde får mig til at tænke kritisk og kreativt i planlægningsprocessen af forskellige strålebehandlinger.” - Mia, radiograf Du vil primært være med til at lejre og scanne kræftpatienter. Vi har to Siemens CT-scannere, en Siemens MR-scanner og en Mould-funktion. Du vil som udgangspunkt være ved vores CT-scanner, men alt efter behov, ønsker og kompetencer er det også muligt at arbejde ved MR-scanneren. ”Det er et arbejde med mulighed for skiftende arbejdsgange og opgaver, hvor man skal tænke ud af boksen.” - Selma, radiograf Er du fleksibel og kan lide veksling mellem planlagte og akutte patienter har vi den rette stilling til dig. Vi er en mindre gruppe engagerede og kompetente radiografer, der sætter stor vægt på godt humør, høj patienttilfredshed og faglighed, som er grundlæggende for god behandling af vores patienter og deres pårørende. Vores patientgruppe spænder bredt i både diagnosegruppe og alder. ”Vi gør en mærkbar forskel for den enkelte patient, og de er altid så taknemmelige for det vi gør for dem.” Lærke, radiograf Vi er placeret i Strålebehandling klinik 3981, hvor både planlægning og strålebehandling af patienter finder sted. Vores arbejdsgang foregår to etager under jorden, men bare rolig – der er stadig mulighed for masser af dagslys i arbejdstiden. Afdelingen består af 125 ansatte i forskellige faggrupper, og vi er uddannelsessted for radiografstuderende og sygeplejersker på stråleterapiuddannelsen. Hvis du vil vide mere, så følg vores Instagram @afdelingforkraeftbehandling Vi søger en radiograf, der er i stand til at bevare overblikket i en ofte travl hverdag. Vi ser rigtig gerne, at du er åben og imødekommende og kan lide at arbejde i en mindre gruppe. Du må gerne kunne tænke og arbejde kreativt indenfor afdelingens protokoller og kunne prioritere den faglige kvalitet af dit arbejde. Vi ser gerne, at du er uddannet stråleterapeut eller radiograf. ”Vi arbejder altid i et team, så der er altid nogen at sparre med. Det er rigtig rart.” – Mia, radiograf Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinisk underviser Michelle Kertevig tlf.: 35 45 97 67 eller oversygeplejerske Lisbet Prenter tlf.: 35 45 18 95. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Radiografer og Regionernes Løn- og Takstnævn. Ansøgningsfrist den 15.01.23. Vi forventer at afholde samtaler uge 3 og 4 2023. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet