Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sundhedsplejerske til Frederikssund Kommune

  • Frederikssund Kommune
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vil du være en del af vores fantastiske sundhedsplejerskegruppe i Frederikssund? Sundhedsplejen i Frederikssund søger en ny kollega med ansættelsesdato 1. marts 2023 eller efter aftale. Efter en periode, hvor flere fra gruppen har skiftet arbejdsliv ud med seniortilværelsen, søger en af vores dygtige sundhedsplejersker nu arbejde uden for Danmark. Vi søger en sundhedsplejerske der Finder glæde ved at indgå i et arbejdsfællesskab Brænder for høj faglighed og kvalitet i sundhedsplejen Er fleksibel og stabil Kan lide at have ansvar og arbejder selvstændigt med en positiv tilgang til arbejdet Er god til at skabe relationer og arbejder med en anerkendende tilgang Kan planlægge sin egen dag, men også prioritere i opgaver, hvis der er behov for at hjælpe andre Erfaren såvel som nyuddannet - gerne med et dybere specialekendskab fra sin tid som sygeplejerske Om os Vi er 13 sundhedsplejersker, en administrativ medarbejder og en leder. Frederikssund er geografisk en stor kommune med både land og by tæt på skov og vand. Det årlige fødselstal ligger på knap 400 børn. Vi har mange og forskellige skoler – store og små, kommune, special, fri og privatskoler. Sundhedsplejerskerne er konsulenter i kommunens institutioner og deltager i Tværs teams både der og på skoleområdet. Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med skoler og dagtilbud i kommunen. Sundhedsplejen har siden 2021 haft kontor på Frederikssund Hospital lige ved siden af jordemoderkonsultationen, og vi har udviklet et systematisk samarbejde med jordemødrene. Vi tilbyder som standard 6 besøg inden for første leveår til førstegangsfødende (5 besøg til flere gangs fødende) og graviditetsbesøg til henviste gravide. Hertil kommer ekstra besøg ved behov. Både mor og far tilbydes screening for efterfødselsdepression. Vi holder åbent hus/amme vejledning hver tirsdag. Vi har gruppetilbud til unge mødre og til forældre med efterfødselsdepression. Vi har sammen med andre afdelinger i kommunen gruppetilbud til børn som vokser op i familier med psykisk sygdom (Popcorn) og forældre som har udfordringer med forældreskabet (Cos-P) To sundhedsplejersker fungerer ydermere som far ambassadører, og i marts 2022 åbnede vi med succes ”Fars legestue”. Vi har opstartet samarbejde med familieafdelingen om fælles besøg, og påtænker samarbejde med Tandplejen om den tidlige indsats for tandsundhed. Over de næste år vil vi desuden gøre en indsats for at øge ammefrekvensen i kommunen, og har tre sundhedsplejersker med IBCLC-certificering. Alle sundhedsplejersker er netop blevet uddannet i AIMS, flere af sundhedsplejerskerne har en narrativ uddannelse, og først i 2023 bliver en sundhedsplejerske færdiguddannet som motorikvejleder. Vi bruger ADBB og alle sundhedsplejersker, som har ADBB uddannelsen opkvalificeres i 2023 med ”Forstå din baby”. Vi er med i Børneliv i sund balance (Bisb) under KL og Hot studiet under Holbæk Hospital. Vi er i det hele taget optaget af det stærke faglige fundament og de gode tværfaglige relationer. Vi kan tilbyde dig En spændende stilling i kombineret ordning God introduktion En arbejdsplads med et fagligt højt og udviklende miljø En velfungerende arbejdsplads med gode og fagligt stærke kollegaer i et godt arbejdsmiljø En fast stilling, hvor du er selvtilrettelægger, så du har en høj grad af frihed i dit arbejde Ugentlige personalemøder, kollegial sparring og fast supervision En arbejdsplads med plads til forskellighed og humor, og en god professionel tone. Det praktiske Stillingen er på 32 timer og løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med DSR. Det er et krav, at du har kørekort og egen bil til rådighed. Der ydes kørselsgodtgørelse. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 27. januar 2023. Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sundhedsplejen Bodil Marie Gjøl på telefon 51 15 91 82. Ansættelsesforhold Fuldtid Tiltrædelse 01. mar 2023 Kontakt Leder af sundhedsplejen Bodil Marie Gjøl Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet