Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Personlig hjælper der er klar på døgnvagter og rejser i ind- og udland

  • Annas hushjælp
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Jeg er en kvinde på 43 år med muskelsvind, som søger 25-40 årig personlig hjælper til 4-5 døgnvagter om måneden. Vagterne ligger enten som 5 døgn i træk eller som 3 døgn + 2 døgn. Derudover kan der forekomme ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom. Arbejdsopgaverne er meget varierende og indbefatter: Løft, personlig pleje, ledsagelse, bilkørsel, madlavning, hjælp til at blive vendt i sengen mv. Jeg forventer, at du er meget fleksibel mht. arbejdstider. Det er derfor vigtigt, at du ikke er bundet af andet fuldtidsarbejde eller studie med mødepligt. Jobbet er især velegnet, hvis du er skuespiller, musiker, kunstner, dyrker sport eller har gang i periodevise projekter, da den komprimerede arbejdstid giver meget lange friperioder. Ud over fleksibiliteten lægger jeg vægt på, at du tager udfordringer med et smil, har humor, gå-på-mod, praktisk sans, er omstillingsparat og desuden mestrer kunsten at være fluen på væggen. Du skal være forberedt på at der er dage, hvor jeg har travlt, og hvor der derfor er arbejdsopgaver hele tiden, men at der også er dage, hvor du skal stå til rådighed og være parat, når jeg har behov for hjælp. Du skal have en god situationsfornemmelse og have forståelse for arbejdet i det private hjem. Du skal være nærværende og engageret og kunne arbejde selvstændigt efter mine anvisninger. Ingen krav mht. erfaring. Det er ligegyldigt, om du er ryger, men det er vigtigt, at du er altspisende. Løn: 156 kr./time+weekendtillæg Ansættelsessamtaler foregår løbende og opslaget vil blive fjernet når rette kandidat er fundet. Ansøgere som ikke overholder alderskriteriet vil ikke blive taget i betragtning.  Ansøgning sendes til: jobansoning@gmail.com Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet