Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Bliv ambulant sygeplejerske på Østerbro – i et ambulatorium hvor vi tager et fælles ansvar

  • Psykiatrisk Center København
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

”Patienterne udviser os tillid, og giver os et fint indblik i deres sind. Det kan være følelsestungt at bære til tider. Men når vi arbejder med F-ACT, så bærer vi det sammen, og vi tager alle et fælles ansvar” fortæller oversygeplejerske Tina Petersen. Om du er nyuddannet eller erfaren, så hører vi gerne fra dig! Vi har mange erfarne sygeplejersker, der er klar til at øse ud af deres viden og erfaring. Vi arbejder efter F-ACT som er en metode for ambulant psykiatrisk behandling. Vi har mulighed for at møde patienterne der, hvor de ønsker at lykkes. Dermed kan vi sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne, afhængig af hvor patienten er i deres sygdomsforløb. Alle mennesker er forskellige, og derfor bliver det meget individuelle patientforløb. Vi holder løbende temadage og kurser, så alle er klædt på til opgaverne. Det sikrer, at vi kommer godt omkring alle patienterne, at du ikke bliver ladt alene med opgaver, og altid har dit team at sparre med. Vi arbejder i 3 tværfaglige teams, og du vil være en del af Team 1. Hvordan ser en typisk dag ud? Vi starter dagen med at mødes i teamet. Her planlægger vi dagen med særligt fokus på de patienter, der aktuelt har brug for en særlig indsats. Som kontaktperson har du faste udekørende dage, hvor du er en del af at varetage denne indsats. Anette Vårlid, som er sygeplejerske og koordinator forklarer: ”Når jeg en forårsformiddag cykler afsted på Kongens Nytorv føler jeg mig heldig fordi jeg får lov at arbejde ude, arbejde varieret – ude på cyklen & fra mit kontor i huset.” På ugens øvrige dage varetager du de patientforløb som du er kontaktperson for. Når du er tryg i rollen som kontaktperson får du et caseload på ca 28 patienter. Dem planlægger du samtaler med ude i nærområdet, hjemme hos patienten eller på dit kontor i ambulatoriet. Konkrete arbejdsopgaver: Stå for medicinadministration Dokumentere og registrering af den faglige indsats i sundhedsplatformen og udarbejde behandlingsplaner Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende Hvordan er det at være ny hos os? Hvis du starter hos os og ikke har erfaring som kontaktperson, kommer du på en 1-årig kontaktpersonuddannelse med undervisning og sygeplejefaglig vejledning. Du vil under din opstart have en mentor i dit team. Din mentor er en kollega, der vil guide dig og svare på spørgsmål. Hvem er du? Du er en fagligt dygtig sygeplejerske, der kan udføre selvstændige kontaktpersonopgaver. Derudover søger vi dig, der: kan arbejde struktureret og selvstændigt og bidrage med en anerkendende tilgang til patienter og samarbejdspartnere har lyst til og kan bidrage med kvalitetsudvikling med et kreativt blik på teamets praksis. Hvem er vi? Vi er i alt ca. 45 erfarne medarbejdere tværfagligt sammensat af ergoterapeuter, lægesekretærer, læger, psykologer, socialpædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker samt recoverymentorer. Dine kommende kolleger har sat ord på, hvorfor det er fedt at være hos os: ”Jeg har nem adgang til min leder & jeg synes jeg bliver taget alvorligt når jeg kommer med forandringsønsker” ”Vi har en åben, kollegial og hjælpsom kultur” ”Vi arbejder ligeværdigt med patienterne, og vi taler ordentligt med og om vores patienter” ”Jeg synes mit arbejde er meningsfuldt. Jeg gør noget meningsfuldt med patienterne hver dag & jeg griner med patienter hver dag” ” Dejlig lokation midt i København med fede rammer og eget kontor” Vagt- og weekendfri! Mødetid er kl. 8.30-16.00 fra mandag til torsdag og kl. 8.30-15.30 fredag. Du har fri i weekender og helligdage. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. marts 2023 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst og forhandles af din forhandlingsberettigede organisation. Er du interesseret? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tina Petersen på 2753 8649 eller Anette Vårlid på 2725 8613. Søg stillingen via link på siden senest den 8. januar 2023 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 12. januar 2023. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet