Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Ambulatoriesygeplejerske - er din karriere på vildspor? Vælg urinvejene!

  • Herlev Hospital
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at være en del af en ambitiøs afdeling, hvor der er mulighed for at arbejde både med sammendagskirurgiske og ambulante patienter? Og ønsker du fri i weekend og helligdage? Så er du måske vores kommende kollega! Hvem er vi? Klinik 1, Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev Hospital har hver dag over 250 ambulante besøgende fordelt på 3 diagnoseinddelte teams. Hos os har vi fokus på patienter i kræftpakkeforløb herunder udredning, diagnostik, behandling og opfølgning. Vi er med helt fremme i forhold til implementering af nye behandlinger og andre tiltag til gavn for den urologiske kræftpatient. Netop nu står vi overfor at skulle opstarte et sammendagskirurgisk afsnit til de patienter, som får udført mindre kirurgiske indgreb. Således optimeres patientens forløb og kontinuiteten sikres. Baseret på din profil og ønsker bliver du tilknyttet enten nyre-, prostata- eller urothelteamet. Du vil blive en del af en stor, blandet personalegruppe med et godt socialt arbejdsmiljø og et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor humor spiller en væsentlig rolle. Vi hjælper hinanden i hverdagen, og har altid mulighed for sparring. Sygeplejen i klinikken Sygeplejen i klinikken har mange facetter. En stor del består i information og vejledning, som foregår både selvstændigt og i samarbejde med vores læger. Vi arbejder med digital patientinformation , og afholder patientskoler og samtaler med fokus på rehabilitering. Derudover består sygeplejen i at assistere til kirurgiske procedurer og undersøgelser, samt varetage selvstændige kateterskift, blæreskylninger, injektioner m.m. I det dagkirurgiske afsnit består sygeplejen i modtagelse og klargøring af patienterne inden kirurgi. Postoperativt skal patienterne observeres og endelig skal sygeplejersken sikre, at patienten er klar til udskrivelse. Med udgangspunkt i dine ønsker og kompetencer har du således mulighed for at variere dine arbejdsopgaver på tværs af klinikken. Hos os får du… En afdeling, som arbejder med Onboarding hvilket betyder, at du får et individuelt introduktionsforløb, samt får tildelt 2 mentorer, som vil følge og støtte dig i dit oplæringsforløb både socialt og fagligt. ”Jeg blev inviteret på kaffe til et morgenmøde før min ansættelse begyndte, for så havde jeg mødt mine nye kollegaer inden min første rigtige dag,” fortæller Nanna, som er nyansat i klinikken. Herudover tilbyder vi: Et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og nærvær i personalegruppen sættes i højsæde. En afdeling med et højt fagligt miljø, som skaber markante resultater, godt hjulpet på vej af de kliniske sygeplejespecialister. Faste ugentlige møder til praktisk information og faglig sparring. Fri hver weekend og alle helligdage samt tre ugers samlet sommerferie, hvis du ønsker det. En fast stilling på 32-37 timer/ugen fra den 1. marts 2023 eller efter aftale. Vi ønsker os en kollega, som… Kan lide at arbejde selvstændigt og struktureret, og som er bevidst om sit ansvar overfor patienterne og kollegaerne. Desuden ønsker vi, at du: Har lyst til at sætte dit præg på sygeplejen til den urologiske kræftpatient. Har interesse og flair for kommunikation med kræftpatienter og deres pårørende. Har lyst til at dygtiggøre dig og deltage i kurser og undervisning. Ansøgningsfrist d 18-1-2023 Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at besøge os helt uforpligtende. Ring i så fald til oversygeplejerske Helle Køppen på tlf.: 38689295. Vi indkalder løbende til samtaler og er fleksible, så samtalen kan passe ind i din hverdag. Vi glæder os til at høre fra dig. Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet