Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sundhedsplejerske til Center Holmegaard

  • Sundhedsenheden
  • 5935Bagenkop,Danmark
  • 04/01/2023
Fuldtid

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at blive en del af verdens største humanitære organisation? Er du sundhedsplejerske, og vil du indgå i et spændende tværfagligt samarbejde og dagligt gøre en forskel for børn, som bor på et asylcenter? Drives du af faglighed og har et humanitært mindset, så skal du gribe chancen til at blive en del af et kompetent og engageret kollegafælleskab på Røde Kors’ asylcenter Holmegård i Bagenkop, Langeland. Center Holmegaard, som åbnede i foråret, er et opholdscenter med kapacitet til at huse omkring 250 personer. Der bor primært familier med eller uden børn på centret, og i øjeblikket er det overvejende asylansøgere fra Ukraine. Den sundhedsfaglige virksomhed i asylafdelingen varetages fra fem sundhedsklinikker i forskellige landsdele. Klinikkernes personale er sammensat af sygeplejersker, kliniksekretærer, sundhedsplejersker, jordemødre og læger. Sundhedsklinikken på Holmegård står for sundhedsydelser til asylansøgere, som bor på centret. Som sundhedsplejerske skal du være med til at sikre, at børn og unge på centret har et grundlag for en god opvækst og gode forudsætninger for et sundt voksentilværelse. Dine primære opgaver er medicinsk modtagelse af nyankomne børn, opfølgende sundhedsydelser til nyankomne, sundhedssamtaler med børn og unge til og med 18-års alderen, koordinering af det sundhedsfaglige arbejde omkring de enkelte familier, herunder samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. I din daglige opgavevaretagelse får du et tæt samarbejde med den koordinerende sundhedsplejerske. Generelt skal du gennem dit arbejde bidrage til asylafdelingens overordnede målsætning om at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag, med fremtidsperspektiv for øje, for asylansøgerne, mens de opholder sig i Røde Kors' regi. Vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens vejledninger for sundhedsydelser til børn og unge, og vi arbejder med ADBB. Lidt om dig: Du er uddannet sundhedsplejerske med dansk autorisation, gerne med erhvervserfaring som sundhedsplejerske. Vi lægger vægt på, at du: er fagligt engageret og har lyst til at arbejde med mennesker fra andre kulturer er rummelig og har gennemslagskraft arbejder ansvarsbevidst, struktureret, målrettet og følger opgaver til dørs er en god og tydelig kommunikator, som trænger igennem med sine budskaber har gode kommunikative evner - både i skrift og tale har gode digitale færdigheder, idet vi bruger elektronisk journal er god til engelsk. Vi tilbyder: Hos os får du et spændende arbejde i en landsdækkende organisation med et humanitært værdigrundlag og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. I din daglige opgavevaretagelse får du faglig sparring bl.a. sundhedsfaglige kollegaer, og du får supervision. Vi vil noget med vores indsats i forhold til centrets beboere, og det vil du opleve hele vejen på tværs af fagligheder ved at få en bred samarbejdsflade. Læs mere om Center Holmegård her . Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med DSR (Staten) Arbejdstid: Gerne 25 - 37 timer ugentlig, vi er dog åbne for at drøfte et andet timetal Kørekort: Er en fordel, da kørsel i forbindelse med opgavevaretagelsen kan forekomme Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. marts 2023 Arbejdssted: Gulstavvej 7, 5935 Bagenkop Attester: Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til Sundhedsleder Julie Thomsen på tlf. 2911 7548 eller jbt@redcross.dk eller Leder af Center Holmegård Ulrik Pihl på tlf. 2252 7495 Ansøgningsfrist: 9. januar 2023 Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 11. januar 2023.