Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sygeplejerske til Rigshospitalets Akutmodtagelse for børn og unge

  • Rigshospitalet
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Juliane Marie Centret Ønsker du at indgå i et stærkt tværfagligt team bestående af børnelæger og sygeplejersker? Så er Børne- og Ungemodtagelsen på Rigshospitalet måske noget for dig . Vi søger sygeplejersker til at modtage, vurdere, behandle og visitere akut syge børn og unge i alderen 0-18 år. Børne- og Ungemodtagelsen er Region Hovedstadens mest højtspecialiserede modtagelse, og vi er også den mindste. Vi modtager ca. 20-30 børn i døgnet. Det er både børn med ukomplicerede, simple infektioner og børn med svære kroniske diagnoser, som kun følges på Rigshospitalet. Udover modtagelsen har vi 4 observationspladser til korte indlæggelser. Som sygeplejerske arbejder man side om side med alle regionens kommende børnelæger, som alle skal ind forbi afdelingen som et led i deres uddannelse. Dette tværfaglige samarbejde vægtes og værdsættes højt både af læger og sygeplejersker. Børne- og Ungemodtagelsen kan tilbyde dig: En lille personalegruppe, med både unge og ældre, kvinder og mænd, hvor det gode arbejdsmiljø prioriteres højt. En 4 ugers individuel introduktions- og oplæringsperiode, hvor du ikke er en del af normeringen. Et højt fagligt engagement, hvor du dagligt vil føle at du gør en forskel for syge børn og deres forældre. Løbende undervisning og færdighedstræning i akut pædiatri. Opnåelse af en meget bred klinisk erfaring og sygdomslære inden for det pædiatriske speciale. Opnåelse af instrumentelle sygeplejefærdigheder. Vi forventer at du: Har interesse for at arbejde med børn i alle aldre. Kan bevare overblikket i travle og akutte situationer. Kan arbejde i en afdeling hvor intet er forudsigeligt. Kan og vil arbejde tværfagligt så alle ressourcer i teamet udnyttes. Kan arbejde i treholdsskift. Med weekendvagter af 8 timer. Pædiatrisk erfaring er ikke et krav, men en fordel. Erfaringer fra andre specialer anses som en styrke. Vi ansætter både sygeplejersker med lidt eller meget erfaring, og vi ansætter også med glæde nyuddannede sygeplejersker. Følg linket nedenfor og se og læs lidt om vores Børn og Unge Akut Modtagelse, afsnit 5062. https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2019/oktober/efter-tre-aar-ser-jeg-stadig-boern-og-unge-med-sygdomme-jeg-aldrig-har-hoert-om-foer.aspx Følg desuden med i vores dagligdag på vores Instagram konto: Boerneungemodtagelsen­_rh Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet, komme på besøg for at se afsnittet eller høre mere, er du meget velkommen til at kontakte: Konstitueret oversygeplejerske Helene Korsgaard på mail: helene.sehested.korsgaard@regionh.dk eller på tlf.: 35 45 65 94. Ansøgningsfrist: 6/1-23. Ansættelsessamtaler efter aftale. Søg stillingen via linket. Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet