Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital, Hillerød søger en sygeplejerske med kemokompetence til vores ambulatorium 0862

  • Nordsjællands Hospital (Hillerød)
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Er du sygeplejerske med onkologisk erfaring og har grundkursus i kemoterapi, vil vi glæde os til at byde dig velkommen som vores nye kollega. Vi søger: Onkologisk ambulatorium søger en faglig stærk, engageret og imødekommende sygeplejerske der brænder for at give vores patienter og pårørende en professionel behandling og pleje. Sygeplejen i ambulatoriet spænder vidt fra at informere om behandling, administrere kemoterapi i såvel den kurative som den palliative fase og vejlede vores patienter i håndteringen af bivirkninger samt at holde samtaler med fokus på rehabilitering. Vi er: Vi er en engageret og harmonisk mindre sygeplejegruppe som arbejder i et stærkt og spændende fagligt miljø. Gruppen består af erfarne sygeplejersker, der i hverdagen sparrer og hjælper hinanden, så vi alle når samlet i mål med dagens opgaver. Vi arbejder målrettet og i fællesskab med at give vores patienter og pårørende en professionel behandling og pleje herunder afvikling af rehabiliteringssamtaler med vores patienter. Om afdelingen: Onkologisk og Palliativ Afdeling varetager den medicinske behandling og pleje af onkologiske og palliative patienter i Nordsjælland primært med bryst-, lunge- samt mavetarmkræft. Onkologisk ambulatorium, hvor der dagligt møder ca. 70 patienter til behandling, er integreret med et sengeafsnit, hvor der ydes behandling og pleje af 16 patienter. Integrationen mellem ambulatoriet og sengeafsnittet gør hverdagen meget dynamisk og fleksibel, således sygeplejen til vores patienter er under konstant udvikling. Vi arbejder i diagnoseopdelte teams på både læge- og sygeplejeside og vi har sygeplejersker med specialeansvar inden for alle tre diagnosegrupper. Som ambulatoriesygeplejerske deltager du i vagtdækning og weekendarbejde, så du arbejder hver tredje weekend med cirka 6 vagter på fire uger. Det er muligt fortrinsvis at arbejde i 2 holds-skift, og vi prioriterer at planlægge med stor hensyntagen til den enkeltes vagtønsker. Om stillingen: Vi ønsker at ansætte en sygeplejerske med onkologisk erfaring samt kompetence indenfor behandling med kemoterapi der kan lide den komplekse sygepleje til netop den sårbare patientgruppe. Stillingen er en fast stilling på 37 timer eller mindre hvis dette ønskes. Tiltrædelse den 1. februar 2023. Yderligere information: Hvis du gerne vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Jane Pokorni på tlf. 48 29 22 72 eller mobil 20 31 34 59 eller mail Jane.Pokorni@regionh.dk Du er også velkommen til at lave en konkret aftale med os om at kigge forbi til en uformel samtale så vi kan få en fornemmelse af et gensidigt match. Læs mere om afdelingen på vores hjemmeside Ansøgningsfrist: Torsdag d. 5 jarnuar, vi vurderer ansøgere og afholder samtaler løbende. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet