Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Handicaphjælpere til vågen nattevagt søges i Køge.

  • BPA Support ApS
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Jeg hedder Daniel. Jeg er 27 år og har muskelsvind (BMD). Som person er jeg er efter sigende en sød og rar fyr, også er jeg ret vild med fodbold, jeg både ser fodbold, men jeg spiller også selv kørestolsfodbold. Jeg tager også af og til, til koncerter og andre arrangementer rundt omkring. Jeg bor stadig hjemme hos mine forældre og der er hund i hjemmet (labrador), så derfor er det vigtigt at du ikke har allergi for hunde og pels. Om natten sover jeg med NIV maske, og derfor har jeg brug for lige netop dig, til at holde øje med mig mens jeg sover. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med både NIV, CPAP og Hostemaskine, men det er IKKE et krav, da du kan blive sidemandsoplært i hjemmet, af en af mine certificerede hjælpere inden opstart. Efter sidemandsoplæringen, vil der være en evaluering på 4 timer der foregår på RCØ på Glostrup Hospital, og derefter er du klar til at starte som vågen nattevagt. Men det vigtigste er at du er et rart og pligtopfyldende menneske, der ikke sjusker med tingene når du skal være hos mig. Arbejdstiden vil være 10 timer pr. vagt fra kl. 23:00 - 09:00 fordelt på alle ugens dage. Når hjælperteamet til natten er på plads, så vil det bestå af 4 hjælpere + 1 afløser. Det vil primært være tale om nattevagter, men der vil også være mulighed for enkelte dagvagter. Jeg er en selvstændig person der godt selv kan tage beslutninger i dagligdagen, også bruger jeg hjælperbureauet BPA Support, til support og administration af timer og løn. Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt være personlig pleje, hjælp til toiletbesøg, hjælp til at komme i seng (loftlift), at give mig min NIV maske på, og selvfølgelig våge over mig om natten, mens jeg sover. Jeg håber du finder stillingen interessant og har lyst til at arbejde for og med mig. Timeløn: 139,56 + tillæg Har du spørgsmål til stillingen så kontakt BPA support på: tlf 70 70 70 56 eller job@bpasupport.dk Ansøgning samt CV og vellignende billede sendes til job@bpasupport.dk Husk at skrive " V ågen nattevagt hos Daniel " i emnefeltet. Vh Daniel Om BPA Support: Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA. Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på http://www.bpasupport.dk/opret-profil Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet