Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Erfaren rusmiddelbehandler søges til Center for rusmidler i Rudersdal Kommune

  • Rudersdal Kommune
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at sætte en ny retning – hvor vi både har et stærkt fokus på behandling og forebyggelse på baggrund af tidlig opsporing? I Rusmiddelcentret leverer vi ambulant behandling til borgere med alkohol- og/eller stofproblematikker i både individuelle forløb og i gruppeforløb. Målgruppen er unge fra 15 år og opefter. Borgere med behov for substitutionsmedicin henvises til andre steder. Vi er ved at reorganisere rusmiddelcentret og vil fremover udover den ambulante behandling også have et øget fokus på tidlig opsporing og udgående opgaver samt være videnscenter for andre fagpersoner i kommunen, så vi ved faglig sparring og koordinering løser opgaverne i fællesskab. Din profil Vi søger en erfaren kollega, som fx er uddannet sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver, har mindst et par års erfaring med rusmiddelbehandling inden for alkohol- og stofbehandling og gerne efteruddannelse inden for området. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med motivationel interviewing og kognitiv terapi som behandlingsmetoder, da det er disse metoder vi anvender. Overfor de unge i alderen 15-25 år anvender vi MOVE. Du trives i et tværfagligt miljø, hvor der er fokus på hele borgerens situation som en del af behandlingsforløbet, og der er et tæt samarbejde med andre forvaltningsområder som en naturlig del af jobbet. Du arbejder både struktureret, selvstændigt og er en holdspiller med stærke relationelle kompetencer, samt er vant til at dokumentere borgerforløb i fx Sensum. Du er god til at formidle faglig viden og kan godt lide at undervise kolleger og andre samarbejdspartnere. Og så er du en god kollega med godt humør, der gerne vil støtte borgerne i deres behandlingsforløb. Udover behandling af borgerne varetager rusmiddelcentret også den forebyggende opgave på rusmiddelområdet. Rusmiddelcentret er videnscenter for kolleger i andre områder. Vi tilbyder En fuldtidsstilling hvor du har mulighed for at være med til at præge udviklingen og kan få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Vi er et lille sted der er normeret til 6 medarbejdere, en leder og med en læge tilknyttet. Arbejdsdagen vil være varieret, idet vi løser alle slags opgaver i centret og der ikke er administrative medarbejdere. Vi løser således i fællesskab alle opgaver: Du er behandler, udreder og rådgiver borgeren, tager på hjemmebesøg i samarbejde med borgerens kontaktperson, rådgiver og samarbejder med pårørende, udarbejder materiale til tidlig opsporing, tager til netværksmøder, holder oplæg for medarbejdere på et plejecenter, udleverer medicin, sparrer med kolleger, dokumenterer og bestiller varer. Kort sagt en meget varierende arbejdsdag. Derudover har vi supervision ca. hver 6 uge, et godt arbejdsmiljø og du vil få en grundig introduktion til vores center. Rusmiddelcentret er beliggende i Birkerød tæt på Birkerød station. Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer og arbejdstiden er på hverdage. Vi planlægger at holde åbent i længere tid en dag om ugen fx til kl.19.00. Men ellers er mødetiden i tidsrummet kl. 8.00-17.00. Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst. Ansøgning og kontrakt Du bedes fremsende en ansøgning, cv samt relevante eksamenspapirer så vi har den i hænde senest den 12. januar 2023. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte rusmiddelbehandler Gitte Lunding Bergenhagen 7268 3129 eller konstitueret leder Lena Søeborg 7268 5044. Vi holder ansættelsessamtaler den 19. januar 2023. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet