Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED SYNS- OG HØRETAB – AMAGER

  • CFD Rådgivning København
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Kan du afsætte tre timer én gang om ugen, og har du lyst til at gøre en stor forskel for en ældre kvinde med et syns- og høretab? Så læs endelig videre. På vegne af Københavns Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en ældre kvinde på Amager. Kvinden kommunikerer på dansk og har brug for direkte og tydelig tale. Kvinden er dårligt gående og færdes med rollator både ude og inde. Om stillingen Arbejdstiden ligger som udgangspunkt en fast hverdag i dagtimerne. Opgaverne består dels af kommunikation og oplæsning, dels af ledsagelse og beskrivelse af omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrivelse). Endelig skal du fungere som bindeled i kommunikationen med andre. Med andre ord skal du være øjne og ører for kvinden, så hun kan leve et aktivt og selvstændigt liv. Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det. Og inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den. Du vil efterfølgende få løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter, hvor du også kan møde andre kontaktpersoner. Det får du også løn for. Om dig For at passe til jobbet skal du tale klart og tydeligt dansk være fleksibel med din tid være villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske være mødestabil have situationsfornemmelse. Kvinden er meget interesseret i historie og historisk litteratur, så det vil være en fordel med samme interesse. Det er dog absolut ikke et krav. Mere information og ansøgning Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Du kan også se andre kontaktpersoner fortælle om deres arbejde i disse korte videoer . Ansættelsesvilkår og løn efter aftale med Københavns kommune, som er ansættende myndighed. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Sine Pedersen på spe@cfd.dk eller 2223 2030. Send din ansøgning og CV snarest muligt til spe@cfd.dk . Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så der vil blive afholdt samtaler løbende. OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, såfremt du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet