Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Hjælper søges til BPA-ordning ved Faaborg

  • LOBPA
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Har du lyst til et udfordrende og anderledes job, med mulighed for at få erfaring/læring indenfor personlig hjælp og pleje, så er dette job lige noget for dig. Jeg er en livsglad og energisk mand på 44 år, som bor sammen med mine kone og vores 2 skønne børn på 12 og 13 år på en landejendom ved Horne nær Faaborg på sydvest Fyn. Jeg har i foråret 2020 fået konstateret ALS, og har derfor brug for meget hjælp, til selv de mest basale ting i hverdagen. Jeg har pt. 2 faste dag-hjælpere på min BPA-ordning, men har nu fået brug for én mere pga. mit dalende funktionsniveau. Min kone som har været min hjælper fra start, og derfor nu har 3 års erfaring, vil lære dig op i alt, hvad du har brug for at vide for at kunne løse opgaven. Flere af de ”tunge” opgaver om morgen og aftenen, skal der være 2 hjælpere til, derfor vil du her skulle samarbejde enten med min kone eller en af mine 3 natte-hjælper. Jeg er ude til diverse aktiviteter hver dag, så som arbejde, træning, shopping og frisk luft. Morgen, eftermiddag og aften deltager jeg ligeledes aktivt i alle families rutiner og hyggestunder. I weekenderne er vi af og til ude til fodboldstævne med min ene datter eller på besøg ved familie og venner. Udover min familie er mine store interesse sport – primært fodbold, håndbold, badminton, tennis og formel 1, hvilket jeg intenst følger på TV. Jeg har selv været aktiv håndbold, fodbold og badminton spiller i mange år, inden jeg blev ramt af min sygdom. Vigtige kvalifikationer: Da min tale næsten er forsvundet, og jeg derfor taler gennem min øjenstyrede computer, er det vigtigt for mig at mine hjælpere er nærværende og har tålmodighed i forhold til at kommunikere. Jeg meget stor vægt på at min sygdom fylder så lidt som muligt i hjemmet, derfor skal mine hjælpere være neutrale i forhold til den øvrige familie og kunne trække sig ind i hjælperværelset, have god situationsfornemmelse og være fluen på væggen, når der er behov for det. Praktisk info: Vagterne i ugen ligger som udgangspunkt mandag-torsdag fra 6.00-20.00, fredag 6.00-18.00 samt lørdag og søndag 10.30-16.30. Weekenderne kan varigere afhængig af, hvad jeg og min familie har af planer. Arbejdstid ca. 20-25 timer om ugen. – antal vagter og timer ligger ikke fast og kan aftales nærmere. Du skal dog være indstillet på ofte at tage vagter i weekenden. Startdato: Hurtigst muligt. Ansøgning sendes til: erikansbjerg@c.dk Du skal have Kørekort B Kunne tåle hund – vi har 2 brune labradorhunde som både er inde og ude. Sidste frist for ansøgning: når den rigtige hjælper er fundet. Afholdelse af samtaler: løbende LOBPA varetager arbejdsgiverbeføjelserne for denne ordning. Det er alene LOBPA, der er bemyndiget til at ansætte og opsige handicaphjælpere. Du ansættes derfor gennem LOBPA, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere, se mere på www.lobpa.dk Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet