Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Autoriseret psykolog, 30-37 timer til Familiehuset i Hillerød

  • Hillerød Kommune
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at bidrage til et velfungerende behandlingstilbud til sårbare og udsatte familier og deres børn? Er du metodisk og fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i samarbejde med 9 ambitiøse kolleger til gavn for familier og børn? Familiehusets primære opgave er rådgivning og behandling af familier med børn i aldersgruppen 0-18 år. Målgruppen er først pr. 1. januar 2023 udvidet med aldersgruppen 14-18 år. Størstedelen af henvisningerne er aktuelt til korttidsbehandling. Af andre opgaver skal nævnes supervision af plejefamilier, samværsopgaver, psykologiske undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser. Der forventes i de kommende år et øget samarbejde med andre afdelinger i kommunen, som varetager socialpædagogisk arbejde i hjemmet, og hvor der er et samtidigt behov for psykologisk behandling af børn og unge, som har psykiatriske diagnoser og/eller traumer. Teamet i Familiehuset består aktuelt af 5 psykologer (inkl. leder) og 4 familiebehandlere med pædagogisk baggrund, alle med terapeutiske efteruddannelser, bl.a. indenfor mentalisering, Theraplay og Circle of Security. Vi udvikler løbende vores viden og færdigheder inden for tilknytnings- og mentaliseringsteori, som udgør et fælles forståelsesfundament i tilgangen til børnene og deres familier. Alle medarbejdere indgår i både intern og ekstern supervision. Husets medarbejdere er I en vis udstrækning specialiserede i forhold til aldersgrupper. Vi søger aktuelt en autoriseret psykolog evt. med relevant specialistgodkendelse, der har erfaring med behandlingsarbejde med børn/unge og deres familier i aldersgruppen 10-18 år, gerne med erfaringer med børne- og ungdomspsykiatriske problemstillinger, traumebehandling og/eller forældrekompetenceundersøgelser. Vi forventer, at vores nye medarbejder er struktureret og trives med selvstændigt arbejde og skriftlig formidling. Stillingen er ledig fra 1. marts 2023. Der er tale om en nyoprettet stilling i forbindelse med målgruppeudvidelsen. Ansøgningsfrist tirsdag den 10. januar kl. 12 00. Der afholdes ansættelsessamtaler om formiddagen onsdag den 18. januar 2023. For yderligere oplysninger kontakt gerne leder af Familiehuset Dennis Lind, telefon 72 32 68 00. Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet