Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Er du frisk, omsorgsfuld og kreativ? Hjælp til 13-årig pige i Stenløse

  • DUOS A/S
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Omsorgsfuld medarbejder med god energi og pædagogisk erfaring? - Gerne med lyst til kreativitet Har du det? så læs meget gerne videre, for så er dette job lige noget for dig. I Stenløse bor en 13-årig pige sammen med sine forældre og søstre. Pigen har Spielmeyer-Vogt sygdom. Du er videbegærlig Du må meget gerne have viden og interesse i pigens sygdom. Det vil gøre det nemmere for familien og dig som hjælper, at du kan støtte og bakke bedst muligt op i hendes sygdom. Der vil være lettere støtte og hjælp til personlig pleje. Du har en kreativ side Pigen er kreativ, og holder meget af at male, lave papirklip og andre krea-ting. Derudover nyder hun at spille spil, og fordybe sig med sine Schleich modelheste. Du skal være god til at udfordre pigen f.eks. med forskellige lege, som huskeleg, køre en tur på legeplads på sofacyklen eller lege på legepladsen med bind for øjnene. Det er vigtigt du kan udfordre hende, da det kan have en positiv indvirkning på hendes sygdom. Arbejdstid: Der vil være mulighed for lange vagter. Dagvagterne på hverdage går fra 12.15 når hun går til ridning (som nu ligger onsdage) ellers fra 14.15 de øvrige hverdage. Vagterne er frem til kl. 19, fredage dog til kl. 18. Der er vigtigt at du også er villig til at være med til at dække denne (lidt kortere) vagt. Weekend ligger vagterne søndage kl. 12-19. Nattevagterne er vågne og går fra kl. 19 - 06. Det er alle ugens dage, på nuværende tidspunkt, undtaget fredag og lørdag. Disse to nætter vil også skulle dækkes når pigen deltager på træf hvor der er overnatning. Nattetimerne aflønnes som handicaphjælper (ufaglært). Det er intentionen at I skal være omkring 4 på teamet således at familien får alle bevilgede timer dækket. Du skal have kørekort og egen bil, da du på ride dage henter i skole og køre til ridning herefter retur til hjemmet. Her udover kan det være du skal ledsage pigen til træf, eller hvis der er behov for aflastning i weekender. Du får naturligvis kørselsgodtgørelse. Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet