Hele denne side er en annonce i samarbejde med Nortra Online.

Sundhedsfaglig medarbejder søges til Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland

  • Skovhus Privathospital ApS
  • 04/01/2023

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med en psykisk lidelse? Og har du erfaring inden for somatisk sundhedspleje? Vi leder efter en kollega mere til fastansættelse til Pilehus, som er en afdeling under Skovhus Privathospital. Her behandler vi unge og voksne fra alderen 18 år og op, med forskellige psykiatriske og fysiske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser. På Skovhus Privathospital arbejder vi med helhedsorienterede behandlingstilbud, hvor vi også har fokus på kropsterapi og miljøterapi. Vores tilgange tilpasses altid den enkelte patients problematikker, og vores udgangspunkt er den systemiske og narrative terapi, men vi arbejder også med den kognitive og den mentaliserings baserede terapi. Du vil indgå i et dedikeret tværfagligt team bestående af psykiatere, psykologer, sygeplejersker, administrativt personale og projektmedarbejdere. ” Et kæmpe plus ved Skovhus er, at det kollegiale sammenhold er virkelig godt. Der er god stemning, og alle arbejder rigtig godt sammen – også på tværs af professioner ”, udtaler Mathilde fra Skovhus Privathospital. De primære arbejdsopgaver vil være: Somatisk sundheds- og helhedspleje af patienter med en psykisk lidelse, herunder personlig pleje. Opgaver indenfor ADL. Medicinhåndtering. Dokumentation af sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser og udarbejdelse af pædagogiske og sundhedsfaglige handleplaner. Vi forventer, at du: Er uddannet SSA eller SSH, og gerne med erfaring inden for somatisk sundhedspleje. Kan arbejde respektfuldt og anerkendende. Er i stand til at arbejde selvstændigt og skabe samarbejde. Er ansvarsfuld, stabil, initiativrig og tillidsskabende. Har vilje og lyst til at udvikle dig fagligt og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø. Kan håndtere uforudsigelighed. Taler og skriver et forståeligt dansk. Engelsk vil være en fordel, men ikke et krav. Skovhus Privathospital tilbyder: En arbejdsplads, der giver mulighed for at øge din viden og kompetencer indenfor psykiatrien. Løbende kompetenceudvikling, hvor kurser og uddannelse har høj prioritet. Et godt arbejds- og læringsmiljø med gode kollegaer. Faglige ambitioner og engagement. Et stærkt værdigrundlag. Er du vores nye kollega? Det håber vi, du har fået lyst til at blive! Som fastansat er arbejdstiden på gennemsnitligt 37 timer pr. uge, der arbejdes både hverdage og hver 2. weekend. Vagterne placeres i tidsrummet kl. 08-22. Er du interesseret i en ansættelse som vikar, er det også en mulighed og vi beder dig skrive dette i din ansøgning. Som vikar, er arbejdstiden efter behov og nærmere aftale. Vi indkalder løbende til samtale, så søg endelig, hvis du kan se dig selv i stillingen. Vi anvender udelukkende elektronisk rekruttering, så tryk ansøg nederst på siden. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder June Hillstrøm på telefon 30341570 eller mail Juh@Skovhusprivathospital.dk hverdage mellem 8-16. Bemærk at virksomheden har en generel politik om, at alle ansatte skal kunne fremvise gyldigt kørekort til personbil samt fremvise straffeattest og børneattest. Skovhus Privathospital er en del af Koncernen Gran Recovery and Health Gran Recovery and Health skaber helhedsorienterede forløb med fokus på recovery og rehabilitering på det specialiserede socialområde. Med hvert vores fokusområde bidrager alle virksomheder i koncernen til at støtte mennesker i at skabe en identitet og en fremtid, der rækker ud over deres udfordringer. Det kræver medarbejdere med stor faglighed og menneskelig indsigt, og vi leder derfor efter medarbejdere, som arbejder i overensstemmelse med vores grundlag. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang, og vi lægger vægt på samarbejde, arbejdsglæde og anerkendelse. Læs mere om Skovhus Privathospital her: https://grh.dk/indsatser/psykiatrisk-behandling/ Du kan også følge os på de sociale medier her: LinkedIn og Facebook Se den oprindelige annonce her Kilde: Jobnet